Hvis man vil vide noget om korrekt ernæring, og om hvordan kroppen bliver mæt på en sund måde, så må man i kontakt med en anerkendt ernæringsekspert. Derfor kan alle læsere her få klar besked fra en kendt ekspert på området. Hele reportagen kan læses inde på Politiken, men her på siden bringer vi uddrag:
Grundlæggende råd
Spis grove grøntsager og husk proteinerne råder ernæringsekspert Martin Kreutzer. Foråret er over os, og mange begynder at tænke fremad til de varme sommermåneder med forhåbentlig mange timer tilbragt på stranden i badetøj. Så er det bare lige at få kroppen klar i tide – helst uden diverse slankekure med en evig sultfornemmelse. De fleste kender fornemmelsen af at have proppet sig med salat, tomat og agurk – for så at være kampsulten en time senere. Men hvad skal man så spise for at holde den slanke linje og følge kostrådene om masser af grønt?
To former for mæthed
»Der er grundlæggende to former for mæthed, når vi snakker kalorier«, forklarer Martin Kreutzer, ernærings- og træningsekspert og forfatter til flere bøger om kost og sundhed.
1. »Der er fyldtheden, hvor du fylder maven og har en fornemmelse af at være udspilet og have fået nok indenbords – det er typisk den fornemmelse man vil have i maven efter at have spist en masse salatgrøntsager. Det er en flygtig mæthed.
2. Så er der den vedvarende mæthedsfornemmelse, som man opnår ved at tilføre noget fedt og især nogle proteiner til det samme måltid«, forklarer han.
Martin Kreutzer forklarer, at man bør gå efter den vedvarende mæthedsfornemmelse, hvor man fylder maven op med grøntsager, men mætter den med fedt og protein.
»Tag en stor portion grøntsager og sammensæt det med et eller to stykker kyllingebryst eller et stykke kød fra den varme ret og spis dig mæt i det. Du skipper pasta, ris, kartofler og andre ret kalorierige fødevarer, men du har stadigvæk fylde i maven og efter en times tid begynder proteinerne for alvor at virke, og du vil stadig føle dig mæt efter to eller tre timer«, forklarer han.
Grøntsager
Helt konkret mener Martin Kreutzer, at alle grøntsager er gode at spise, men de grove vinder dog alligevel over de mere “vandige” salatgrøntsager. »Jo mere du skal tygge på dem, jo mere mætter de. Dem, du gerne vil undgå, er dem, der splatter ud mellem tænderne. Det vil sige tomat eller agurk eller grøntsager, som er blevet varmebehandlede og dermed blødgjorte. Jo mere råt og rustikt, og jo mere du giver dig tid til at tygge på det, jo bedre virker det«, forklarer han og anbefaler blandt andet den klassiske slankegrøntsag gulerod, der er forholdsvis kalorierig men giver lang gumletid.
»Men koger du den eller blender du den, mister du pointen«, forklarer han. I KOGEBOGEN kan du blandt andet finde inspiration i opskrifterne på en frisk Kikærte- og gulerodssalat i citronsirup, en variant af den klassiske gulerodssalat eller den asiatisk inspirerede gulerods thai salat. Kål står også højt oppe på Martin Kreutzers anbefalingsliste: »Hvidkål eller rødkålssalat med appelsiner, nødder og tørret frugter i eller en coleslawsalat med fintsnittet hvidkål og gulerod blandet med lidt mayonnaise og skyr eller fromage frais, der er mere proteinholdigt, ville også være gode salat alternativer. Jo mere vi kommer over i de grove kålsorter, jo gladere er mætheden«. Prøv kræfter med Camilla Plums klassiske Coleslaw, Carsten Kysters kålsalat med Tre gange kål med tamari ristede mandler eller Tina Scheftelowitz’ spin på Kålsalaten med sharonfrugt og romrosiner.
Proteiner
Martin Kreutzer understreger, at proteiner er altafgørende for mætheden – men det kræver, at det kommer fra de rigtige kilder: »Kyllingebryst, magert kød, fisk, æg, proteinholdige oste som parmesan eller en anden mager ost, en mager hytteost eller proteinrige mejeriprodukter – så er vi ovre i skyr, fromage frais eller en mager græsk yoghurt som gode valg. Det ville være de absolutte bedste produkter indenfor langtidsmætheden, vi gerne vil opnår«, råder han.
»Vores mæthed er reguleret af, hvordan kroppen registrerer det, der kommer indenbords. Det vil sige, at den filtrerer det hele og ser, om der fedt, kulhydrat og protein til stede. Hvis nogle af dem mangler, kvitterer den med en ufuldstændig mæthedsfornemmelse, når den har analyseret maden. Derfor kan man godt umiddelbart føle sig fyldt, men senere vil maven knurre, hvis kroppen mangler noget«, forklarer han.
Kulhydrater
Og hvad så med kulhydraterne? Skal man spise lidt brød til? »Nej, du får kulhydrater nok fra grøntsagerne. Det vil være nok for langt de fleste i et inaktivt univers, det vil sige for folk i kontor-jobs.
Hvis du har nogle informationer om hvad der er sundt og hvad der er lækkert at spise så del gerne din viden med vores læsere ved at skrive en kommentar til artiklen.
