COOKIE- OG PRIVATLIVSPOLITIK
Browsing Tag

Viden om

Slankekure

Hvordan kan en slankekur blive effektiv?

23. november 2015

Alle kan slanke sig, og det er vi desværre også mange, som har brug for i disse moderne tider. Problemet er bare, at de fleste tager kiloene på igen, når de standser slankekuren.

Vægttabet er ikke varigt. Men der findes faktisk en mulighed for, at man kan opnå et varigt vægttab med en slankekur. Der findes en hjemmeside, som udelukkende har specialiseret sig i slankekure og sund mad, og her kan du læse mere om, hvordan sund mad og motion tilsammen kan give dig et varigt vægttab.

Ordet slankekur bringer for de fleste associationer til hårdt arbejde, sult og mange andre negative følelser. Men er det muligt at leve sundt med sund mad og lidt motion og derved automatisk opnå effekten af en slankekur uden at skulle sulte sig og tvinge sig selv til ubehagelige ting?

Svaret er helt simpelt – ja det er muligt.

Har du nogensinde tænkt over, hvorfor så mange går på slankekur igen og igen og alligevel ender med at tage deres tabte kilo på efter hver kur? Eller hvorfor der tales om sundhed, motion og sund mad i samfundet, men alligevel bliver der flere og flere overvægtige?

Det virkelige problem er vores tankegang

Problemet er den dominerende tankegang, at et sundt liv og slankekure er noget midlertidigt, der som regel igangsættes, når den enkelte ikke kan holde ud at være overvægtig længere.

En typisk tankegang er denne: når jeg først har fået et vægttab på x kilo, så kan jeg igen spise chokolade og burger og pomfritter og alle de andre søde sager. Og dermed tages atter alle de ekstra kilo på en gang til.

Løsningen på problemet er egentlig indlysende, men kræver en ændring i tankegangen – en slankekur er ikke noget værd, hvis du ikke bliver ved med at holde den!

Så hvis dine drømme går på at tabe dig og forblive slank, er du nødt til at ændre din livsstil fuldstændigt. Det kan lyde simpelt, men det kræver mental styrke fra din side. Sørg for at få familie og venner til at støtte dig og måske endda også til at hoppe med på den slanke linje – for så er i flere, der kan hjælpe hinanden igennem de svære tider.

Alt om slankemad

Mad til at holde den slanke linje

18. februar 2014

Hvis man vil vide noget om korrekt ernæring, og om hvordan kroppen bliver mæt på en sund måde, så må man i kontakt med en anerkendt ernæringsekspert. Derfor kan alle læsere her få klar besked fra en kendt ekspert på området. Hele reportagen kan læses inde på Politiken, men her på siden bringer vi uddrag:

 

Grundlæggende råd

Spis grove grøntsager og husk proteinerne råder ernæringsekspert Martin Kreutzer. Foråret er over os, og mange begynder at tænke fremad til de varme sommermåneder med forhåbentlig mange timer tilbragt på stranden i badetøj. Så er det bare lige at få kroppen klar i tide – helst uden diverse slankekure med en evig sultfornemmelse. De fleste kender fornemmelsen af at have proppet sig med salat, tomat og agurk – for så at være kampsulten en time senere. Men hvad skal man så spise for at holde den slanke linje og følge kostrådene om masser af grønt?

 

To former for mæthed

»Der er grundlæggende to former for mæthed, når vi snakker kalorier«, forklarer Martin Kreutzer, ernærings- og træningsekspert og forfatter til flere bøger om kost og sundhed.

1. »Der er fyldtheden, hvor du fylder maven og har en fornemmelse af at være udspilet og have fået nok indenbords – det er typisk den fornemmelse man vil have i maven efter at have spist en masse salatgrøntsager. Det er en flygtig mæthed.

2. Så er der den vedvarende mæthedsfornemmelse, som man opnår ved at tilføre noget fedt og især nogle proteiner til det samme måltid«, forklarer han.

Martin Kreutzer forklarer, at man bør gå efter den vedvarende mæthedsfornemmelse, hvor man fylder maven op med grøntsager, men mætter den med fedt og protein.

»Tag en stor portion grøntsager og sammensæt det med et eller to stykker kyllingebryst eller et stykke kød fra den varme ret og spis dig mæt i det. Du skipper pasta, ris, kartofler og andre ret kalorierige fødevarer, men du har stadigvæk fylde i maven og efter en times tid begynder proteinerne for alvor at virke, og du vil stadig føle dig mæt efter to eller tre timer«, forklarer han.

Grøntsager

Helt konkret mener Martin Kreutzer, at alle grøntsager er gode at spise, men de grove vinder dog alligevel over de mere “vandige” salatgrøntsager. »Jo mere du skal tygge på dem, jo mere mætter de. Dem, du gerne vil undgå, er dem, der splatter ud mellem tænderne. Det vil sige tomat eller agurk eller grøntsager, som er blevet varmebehandlede og dermed blødgjorte. Jo mere råt og rustikt, og jo mere du giver dig tid til at tygge på det, jo bedre virker det«, forklarer han og anbefaler blandt andet den klassiske slankegrøntsag gulerod, der er forholdsvis kalorierig men giver lang gumletid.

»Men koger du den eller blender du den, mister du pointen«, forklarer han. I KOGEBOGEN kan du blandt andet finde inspiration i opskrifterne på en frisk Kikærte- og gulerodssalat i citronsirup, en variant af den klassiske gulerodssalat eller den asiatisk inspirerede gulerods thai salat. Kål står også højt oppe på Martin Kreutzers anbefalingsliste: »Hvidkål eller rødkålssalat med appelsiner, nødder og tørret frugter i eller en coleslawsalat med fintsnittet hvidkål og gulerod blandet med lidt mayonnaise og skyr eller fromage frais, der er mere proteinholdigt, ville også være gode salat alternativer. Jo mere vi kommer over i de grove kålsorter, jo gladere er mætheden«. Prøv kræfter med Camilla Plums klassiske Coleslaw, Carsten Kysters kålsalat med Tre gange kål med tamari ristede mandler eller Tina Scheftelowitz’ spin på Kålsalaten med sharonfrugt og romrosiner.

 

Proteiner

Martin Kreutzer understreger, at proteiner er altafgørende for mætheden – men det kræver, at det kommer fra de rigtige kilder: »Kyllingebryst, magert kød, fisk, æg, proteinholdige oste som parmesan eller en anden mager ost, en mager hytteost eller proteinrige mejeriprodukter – så er vi ovre i skyr, fromage frais eller en mager græsk yoghurt som gode valg. Det ville være de absolutte bedste produkter indenfor langtidsmætheden, vi gerne vil opnår«, råder han.

»Vores mæthed er reguleret af, hvordan kroppen registrerer det, der kommer indenbords. Det vil sige, at den filtrerer det hele og ser, om der fedt, kulhydrat og protein til stede. Hvis nogle af dem mangler, kvitterer den med en ufuldstændig mæthedsfornemmelse, når den har analyseret maden. Derfor kan man godt umiddelbart føle sig fyldt, men senere vil maven knurre, hvis kroppen mangler noget«, forklarer han.

Kulhydrater

Og hvad så med kulhydraterne? Skal man spise lidt brød til? »Nej, du får kulhydrater nok fra grøntsagerne. Det vil være nok for langt de fleste i et inaktivt univers, det vil sige for folk i kontor-jobs.

Hvis du har nogle informationer om hvad der er sundt og hvad der er lækkert at spise så del gerne din viden med vores læsere ved at skrive en kommentar til artiklen.

Inspiration til kuren

Hvornår må man spise fedt?

26. november 2013

Vi har jo i mange år fået banket ind i vore hoveder fra barnsben af, at vi ikke skal spise for meget fedt, da det naturligvis er sundt og fedende. I helt gamle dage spiste man faktisk meget fedt, det blev endda smurt direkte på brødet. Men der findes jo fedt i de fleste madvarer, så det er meget svært helt at undgå fedt, især i julemåneden hvor mange stadig smører sig en fedtemad. Men i dagligdagen kommer vi mange gange tykt tandsmør på rundstykkerne, og der skal en tyk sovs til de fleste af vore måltider. Er det så helt i orden eller er det meget usundt? Det kommer simpelthen an på, hvilken slags fedt, vi taler om. Der findes nemlig både sunde samt usunde slags fedt. Du kan finde en god forklaring om sunde fedtstoffer her på siden altomkost.dk.

Hvad er mættede og umættede fedtsyrer?

Her får du svaret på forskellen mellem disse to type fedtstoffer, samt hvor de forefindes i vores mad. Fedtet i maden består af hele tre forskellige slags fedtsyrer. Mættede, enkeltumættede og flerumættede. En undergruppe til de umættede fedtsyrer er transfedtsyrer, som dannes ved hærdning af planteolier og desuden findes naturligt i fedt fra drøvtyggere. Betegnelserne mættede, umættede og transfedtsyrer er udtryk for fedtsyrernes kemiske opbygning. Fedtsyrerne findes i forskellige mængder i forskellige fødevarer. I nogle dominerer de mættede, i andre dominerer enten de enkeltumættede eller flerumættede fedtsyrer. Mættede fedtsyrer findes især i smør, Kærgården, Bakkedal, hårde margariner, friturefedt og visse plantefedtstoffer, fx kokosfedt og palmefedt (palmin). Mættede fedtsyrer øger risikoen for blodpropper og åreforkalkning. Det allervigtigste i kosten, når du har forhøjet kolesteroltal, er at nedsætte kostens indhold af mættet fedt, der først og fremmest findes i fedt fra kød og fede mejeriprodukter, herunder smør og hårde margariner. Madens indhold af kolesterol øger blodets kolesteroltal, men gør det i mindre grad end øget indtag af mættet fedt. Enkeltumættede eller monoumættede fedtsyrer findes i ret store mængder i alle fedtstoffer. Olivenolie og rapsolie har et særligt højt indhold. Flerumættede fedtsyrer kaldes også polyumættede fedtsyrer. Der findes to slags flerumættede fedtsyrer: n-6 og n-3 fedtsyrer eller som de også kaldes omega-6 og omega-3 fedtsyrer. Flerumættede fedtsyrer findes især i bløde margariner og i planteolier. Også fede fisk er rige på flerumættede fedtsyrer. N-6 fedtsyrerne er mest udbredt og findes i alle fedtstofferne, mens nogle af olierne, fx solsikke-, majs- og vindruekerneolie er fattige på n-3 fedtsyrer. Fede fisk og andre planteolier gode kilder til n-3 fedtsyrer. Det drejer sig om blandt andet raps-, soja- og valnøddeolie.

Så det er altså en slags jungle, man bevæger sig i, men jeg håber, du fremover læser din varedeklaration bedre, så du ved, hvilken slags fedtstoffer, du bruger i den mad.

Konklusion

Du skal altså spare på smør, margarine, fritureolie og plantefedt. De indeholder de mættede fedtsyrer, men du må gerne spise af de umættede fedtsyrer. Oliven- og rapsolie er gode alternativer at anvende. Omega fedtsyrerne er virkelig gode at spise, de findes især i de fede fisk, men de kan også købes som kosttilskud i kapselform.

Alt om slankemad

Enkle gode råd til sund og slankende kost

20. november 2013

Man kan læse tusindvis bøger og hjemmesider, som alle har deres vidunderlige løsning på problemet med at spise en sund og slankende mad. Men der må jo findes en kort op summering af alle disse råd. En fællesnævner på området. Den kommer her. Spis mindre portioner, hver gang du spiser, og følg de gode råd herunder, hvis lysten til god mad har taget over i en periode, og du har fået flere kilo på sidebenene, end du kan slippe af med ved at motionere, gå ekstra ture med hunden eller cykle på arbejde. Ved at vælge de rigtige fødevarer og en fornuftig størrelse på portionerne, så kan du nemt forbrænde denne energi med noget regelmæssig motion, så din krop igen kan blive sund og velfungerende. Du kan blive slank og trimmet på forholdsviskort tid, hvos du følger disse anbefalinger til din kost.

Protein fra magert kød og mælkeprodukter, fisk og bælgfrugter

 

Protein er en vigtig spiller, når det kommer til vægttab. Spis godt med magre mejeriprodukter, fisk og kød, som er propfyldt med proteiner, som sætter fut i forbrændingen. Æg er også en god kilde til protein, men æggeblommen er næringsfyldt så hold forbruget nede på et enkelt æg om dagen.

 

Frugt og grønt giver farve på tallerkenen og fylder i maven

 

Vitaminer er der masser af i frugt og grønt. De indeholder også mættende kostfibre og masser af vand, som fylder i maven. Skær ned på salaten, især hvis du bruger dressing. Den slanker nemlig ikke. Grib i stedet de grove grøntsager, rodfrugterne og kålen, der har bid, så der er masser af tyggearbejde!

 

Fuldkorn holder dig mæt hele dagen

 

Grove fuldkornsprodukter som rugbrød, groft knækbrød, fuldkornspasta og brune ris er gode kilder til energifuld stivelse. De er en vigtig andel af basiskosten. Vil du se mere effektive resultater, så skær lidt ned på kornprodukter, og erstat dem med grøntsager. Undgå sukker og sødede fødevarer i hverdagen. Hop ikke på sødemidlerne, de giver kun lyst til mere sødt.

 

Smag maden til

 

Eddike, honning, soja og grapefrugt er gode eksempler på surt, sødt, salt, bittert og umami.Smag maden til med alle 5 grundsmag det giver den optimale mæthed, tilfredsstillelse og mindsker lysten til snacks efter et måltid. Krydderier er også en nyttig medspiller og gør maden spændende og skaber variation – stærke krydderier som chili, peberrod og ingefær har samme effekt.

Flere enkle råd om at opnå sundere spisevaner kan man læse om her.

Hvis du ved en masse om slankemad som du gerne vil dele med os så må du meget gerne skrive en kommentar til artiklen.

 

 

Alt om slankemad

Kender du madpyramiden?

5. november 2013

De fleste i Danmark har hørt om madpyramiden, og lærdommen om denne har vi ofte fået ind i vore hoveder allerede i de første skoleår. Det er nemlig temmelig enkle lærdom, som vi bør huske hele livet igennem. Kort fortalt går det nemlig ud på, at visse fødevarer skal vi spise rigtig meget af, andre fødevarer skal kun vi spise normale portioner af, og igen findes der så fødevarer, som vi skal spise så lidt som muligt af. Placerer man disse fødevarer i en pyramideform, så vil der nederst være den brede bund, hvor man kan se, hvad man gerne må spise meget af. Så bunden er lagt. Læs mere på madpyramidens officielle hjemmeside.

 

Forstå madpyramiden

Madpyramiden viser, hvordan du kan sammensætte din mad i de rigtige mængder, så den bliver sund og varieret. Den viser ikke, hvordan du skal spise ved hvert enkelt måltid eller på en enkelt dag, men hvordan du skal spise i en periode på en uge eller 14 dage. Madpyramiden har også et klimablik, så hvis du spiser sundt efter madpyramiden, tager du langt hen ad vejen også hensyn til klimaet.

 

Brug de tre lag

Madpyramiden viser, at du skal spise noget fra alle fødevaregrupper, men du skal spise det i forskellige mængder. Derfor har madpyramiden tre lag, hvor du skal spise mest fra bunden og mindst fra toppen. Hvert lag i madpyramiden er opdelt sådan, at du skal spise mere fra bunden end fra toppen af hvert lag. Når du spiser grøntsager, skal du for eksempel spise flere grove grøntsager som gulerod, kål og bønner end fine grøntsager som agurk, tomat og peberfrugt. Når du spiser frugter, skal du spise flere danske frugter som æbler og pærer end importerede frugter som vindruer og appelsiner. Ris er øverst i pyramidens midterste lag, fordi du skal spare på risene. Ris har nemlig et stort klimaaftryk. Du kan for eksempel skifte dine ris ud med bulgur eller couscous af fuldkorn eller hvedekerner. I toppen af madpyramiden er råvarerne også inddelte. Fjerkræ og fisk er i bunden, mens det røde køder i toppen. Det betyder, at du skal prioritere fjerkræ og fisk, når du vælger råvarer fra toppen.

 

Gå på tværs af lagene

 

Madpyramiden har også to spor, som går på tværs af det nederste og det midterste lag. Det ene spor består af frugt og grønt. Det betyder, at du skal spise godt med grøntsager og frugt, men at grøntsagerne – og især de grove – skal fylde mest. Det andet spor består af stivelsesholdige fødevarer som kartofler, brød, pasta og ris. Kartofler, rugbrød og havregryn er i bunden, mens mysli, fuldkornshvedebrød, pasta og ris er i midten af madpyramiden. Det betyder, at du skal spise flest kartofler og mest rugbrød og havregryn, og at du kan variere med mysli, fuldkornshvedebrød, pasta og ris engang imellem.