COOKIE- OG PRIVATLIVSPOLITIK
Browsing Category

Opskrifter

Opskrifter

Tips til kaloriefattige drinks

16. november 2022

Det kan til tider være hårdt, når du skal følge en streng diæt. Om det er i forhold til vægttab, sundhed eller noget helt tredje er egentlig ikke så vigtigt, da sandheden er den, at det er nemt at blive fristet. Især når det kommer til sociale arrangementer, hvor det hele skal være lidt hyggeligt.

 Når andre sidder og drikker øl, vin og lækre drinks er det helt normalt, hvis du også selv får lyst. Og der sker da heller ikke noget ved, at du lige har en enkel dag, hvor du ikke følger din kurplan. Problemet er bare, at vi oftest har svært ved at stoppe efter den ene dag. Nogle har også svært ved kun at holde sig til et enkelt glas vin, og ender derfor med at drikke lidt for meget i forhold til, hvad deres kalorieindtag bør være. I de følgende to afsnit af denne artikel kan du få et par tips og tricks til, hvordan du kan gøre de sociale arrangementer lidt hyggeligere med kaloriefattige drinks.

Tag udgangspunkt i dine yndlingsdrinks

Der er selvfølgelig en del kalorier i alkohol, og det kan derfor ikke lade sig gøre at lave drinks, der er fuldstændigt kaloriefrie. Og det behøver de heller ikke at være. Det er også vigtigt, at du husker at nyde livet, og giver dig selv lov til at give den gas engang imellem. Men du kan dog gøre mange drinks mere kalorievenlige ved eksempelvis at bruge danskvand i stedet for sodavand eller light sodavand i stedet for sodavand. Du kan også ty til mocktails, hvis du gerne vil undgå alkoholen.

De nemme drinks

Den nemmeste og mest kaloriefattige drink er vodka-danskvand, og den kan du med fordel pifte lidt op med lidt frisk citron eller lime. Derudover er der også mange simple drinks, der indeholder sodavand, som du så kan lave i en light udgave.

Opskrifter

Suveræn Broccolisalat

4. januar 2016

Vi skal spise flere salater i løbet af dagen. Der må gerne være noget grønt tilbehør til alle dine måltider, så det efterhånden bliver en vane i familien. Du kan læse opskrifterne på samtlige 30 salater i bladet Samvirke. men her bringer vi en opskrift på en lækker salat med broccoli.

Broccoli-salat med peberdressing

Det skal du bruge

  • 500 g broccolibuketter
  • 1 tsk salt
  • 1 stk lille løg
  • 1 stk rød peberfrugt, skåret i strimler

 

Dressing

  • 1 spsk citronsaft
  • 1 spsk rødvinseddike
  • 1 tsk sukker
  • 1 tsk sennepspulver
  • 0,5 tsk cayennepeber
  • 1 stk fed hvidløg
  • 1 spsk olivenolie

Sådan laver du salaten

  • Kog broccolibuketterne i 2 min.
  • Lad dem dryppe af og læg dem i en skål med løg og peberfrugt.
  • Pisk citronsaft, eddike, sukker, sennep, cayennepeber og hvidløg sammen og lad dressingen står i 5 min.
  • Pisk olivenolien i og hæld dressingen over broccolisalaten.
Opskrifter

Salat med rygeost

1. januar 2016

Vi skal spise flere salater i løbet af dagen. Der må gerne være noget grønt tilbehør til alle dine måltider, så det efterhånden bliver en vane i familien.  Du kan læse opskrifterne på samtlige 30 salater i bladet Samvirke, men her kommer opskriften på en dejlig salat med rygeost.

Her er en salat med den herlige, lidt oversete rygeost som smagsgiver. Den passer til for eksempel fjerkræ, lam og muslinger.

 

Ingredienser til salat

  • 50 g hasselnødder
  • 400 g gulerødder
  • 200 g æbler
  • ½ lille bakke karse

Rygeostdressing

  • 2 dl yoghurt naturel 1,5%
  • 100 g rygeost 10%
  • 1 tsk stødte fennikelfrø eller spidskommen
  • 4 tsk friskpresset citronsaft eller æbleeddike
  • 1 tsk flydende honning

Sådan laver du salaten

  • Hak hasselnødderne groft og rist dem gyldne på en tør, varm pande.
  • Skræl og snit gulerødderne fint eller riv dem groft på et råkostjern.
  • Gør det samme med æblerne, behold skrællen på.
  • Rør dressingen sammen og bland den med grøntsagerne, smag salaten til med salt, citronsaft og honning.
  • Anret i skål og pynt med nødder og karse.
Opskrifter

Sund opskrift på grøn salat

23. december 2015

Vi skal spise flere salater i løbet af dagen. Der må gerne være noget grønt tilbehør til alle dine måltider, så det efterhånden bliver en vane i familien.

Jeg vil her komme med eksempler på hele 30 opskrifter på grønne salater, der passer til lidt af hvert. Her er broccolisalat, courgettesalat med speltperler og jordnødder, spinatsalat og mange andre salater. Du kan læse opskrifterne på samtlige 30 salater i bladet Samvirke.

Spidskål med dild og soltørret tomat

Godt tilbehør til kogte kartofler, stegt mad eller grill.

Du skal bruge

  • 1 stk spidskål
  • 50 g soltørret tomat
  • 1 spsk kapers
  • 1 stk rødløg
  • 1 bundt(er) dild

 

Til sennepsdressing

  • 3 spsk hvid balsamico
  • 1 spsk grov sennep
  • 1 tsk rørsukker
  • 1 spsk olivenolie

Sådan gør du

  • Skær spidskålen i tynde skiver og skyl dem forsigtigt i koldt vand.
  • Lad den dryppe af godt, og læg den på et fad.
  • Skær soltørret tomat i tern, hak rødløget fint, og pluk dilden.
  • Pisk sennepsdressings ingredienserne sammen.
  • Bland det hele i en lille skål, hæld sennepsdressing i, og vend det hele rundt.
  • Hæld over kålen og lad det trække 10-15 min. inden servering.
Opskrifter

Slankende og lækre boller med valnødder

6. december 2015

Mange danskere har et problem med overvægt, og det er bare så irriterende at kigge på varedeklarationen og badevægten hele tiden, alting skal bare kontrolleres, og alligevel går det så langsomt med resultaterne.

Vi kender følelsen, og vi har også altid en appetit efter noget sødt og lækkert. Det kan jo være, slik, sodavand eller kager. Her på disse områder er det meget vigtigt at sige fra. Men der findes andre måder, hvormed du kan nyde noget lækkert til kaffen.

Nyd noget lækkert og sundt til kaffen

Man kan nemt gøre en dejlig kage meget mere sund, således du må spise den alligevel.

Nederst har jeg derfor givet et godt eksempel med en opskrift på sunde boller med både havreklid, valnødder og kardemomme. De er super lækre og velsmagende, og de feder slet ikke.

Jeg fandt faktisk inspirationen i et blad fra Ude og Hjemme, og her kan du læse opskriften ved at klikke på Havreklidsboller. Men bladet har gjort temmelig meget for læserne med at lave slankemad og en slankeklub. Her er masser af sund mad og slankeopskrifter.

Her kan du finde slankeopskrifter til enhver lejlighed – vi har både slankeopskrifter til hverdag og til fest. Og slankeopskrifter til dig, der følger en kur, slankeopskrifter til dig, der går efter et hurtigt vægttab, og slankeopskrifter til dig, der bare gerne vil føre en sund livsstil.

Slankeopskrifter er ikke kedelige

Og bare fordi det hedder slankeopskrifter, er det ikke ensbetydende med, at vores slankeopskrifter er kedelige. På udeoghjemme.dk mener vi nemlig, at det er vigtigt, at vores slankeopskrifter ikke kun er sunde, men også at de er smagfulde og mættende. Kig vores slankeopskrifter igennem og bliv inspireret. Denne opskrift er fra Slankeklubben i bladet.

Havreklidsboller med valnødder og kardemomme

De lækre havreklidsboller er helt perfekte i frokostpakken, og ½-1 bolle med magert pålæg er også fint som et mellemmåltid. Ude og Hjemme Slankeklubben hjælper dig til et fornuftigt vægttab! Opskriften gælder til 15-20 boller i alt.

Ingredienser

20 g gær
4 dl lunt vand
1 tsk. salt
1 tsk. stødt
kardemomme
1-2 tsk. maltmel (kan udelades)
80 g hakkede valnødder
325 g hvedemel
50 g hørfrø
75 g havreklid
4 spsk. rapsolie
Lidt havreklid til drys

Fremgangsmåde:

Opløs gæren i vandet og rør resten af ingredienserne i. Rør, til dejen er godt sej. Lad dejen hæve tildækket i 1 time.

Hæld derpå dejen ud på et bord drysset med havreklid og skær den ud i passende stykker med en kniv. Dejen er for blød til at kunne formes med hænderne.

Læg stykkerne på en bageplade med bagepapir og drys dem med havreklid. Lad dem hæve tildækket i 1-2 timer og bag dem i ovnen ved 225° i ca. 15 min..

Opskrifter

Proteinchokoladeis

2. december 2015

Kender du denne overskrift? Den lyder som en kombination af noget sundt og noget usundt. Protein lyder sundt, men chokolade lyder usundt.

De fleste af os lider af vægtproblemer, men næsten alle elsker chokolade, så hvad gør man så, hvis chokolade er en forbudt ingrediens i din slankekur? Du må ikke snyde og bare spise løs af usunde varer, så ødelægger du din kur.

Mange gange har vi jo tendens til at spise noget lækkert, det kan være til aftenkaffen eller som dessert til aftensmaden, og det kan også være midt på dagen. Du må ikke falde i gyngen og købe en chokoladebar eller købe en usund fedende chokoladekage Men du kan faktisk redde situationen på en nem og smart måde.

Jeg har nemlig fundet en komplet opskrift på, hvordan man laver sin egen chokoladeis med masser af proteiner i, så den er meget sund for dig.

Man har simpelthen skåret det usunde fra den normale chokoladeis og tilføjet nogle sunde ingredienser, og det giver følgende resultat. Her få du hemmeligheden, jeg fandt opskriften i bladet ALT for damerne.

Sådan laver du proteinchokoladeis med chokoladesovs

INGREDIENSERNE DU SKAL BRUGE:

IS:
1 spsk rå kakao
1 scoop Third Wave Nutrition proteinpulver med chokolade eller vaniljesmag
1 spsk yaconsirup eller kokospalme sirup
1 dl super-mineralmælk
2 frosne bananer i skiver

CHOKOLADESAUCE:
1 tsk yacon sirup eller kokospalmesirup
1 spsk kokosolie, smeltet
2 dråber stevia f.eks. Sweet Leaf
1 tsk rå kakao

Sådan laver du proteinchokoladeis med chokoladesovs:

 

Rør først isen ved at blende rå kakao, proteinpulver og yacon sirup med Super-mineralmælk. Tilsæt derefter de frosne bananer og blend godt. Har du ikke en kraftig blender som f.eks. en VitaMixer, kan det være en god idé at bruge en stavblender eller en foodprocessor i stedet.

Tilbered chokoladesaucen ved at røre yacon sirup eller kokospalme sirup, smeltet kokosolie, stevia og rå kakao godt sammen.

Tip!

Hvis du ikke har køkkenudstyr, som er kraftigt nok til at blende frosne bananer, kan du bruge bananer, som ikke er frosne, blende det hele som en smoothie, og fryse massen i isforme til ispinde i stedet.

 

Opskrifter

Sunde kiks

1. november 2015

Lad være med at købe de grove kiks i supermarkeder, de er ofte fyldt med sukker og fedstof. Du risikerer at blive narret. Godtroende som du er får du desværre indtaget flere kalorier end din krop har behov for og du tager på i vægt. Hvad kan du så gøre hvis du vil have grovkiks?

Continue Reading

Alt om slankemad Forside Opskrifter

Sunde alternativer til søde sager

21. oktober 2015

Modstå “cravings”

“Cravings” efter sukkerholdig og usund mad kan være en af de største udfordringer, når man forsøger at leve end sund livstil eller tabe sig.

Personligt oplever jeg ofte en trang til søde sager komme snigende sent på eftermiddagen eller om aftenen, hvilket kræver stor viljestyrke at modstå.

For at gøre det lettere at komme igennem disse aftener og eftermiddage uden at spise en hel pose bland-selv-slik eller et stort stykke chokoladekage og dermed indtage alt for meget sukker, har jeg fundet forskellige alternativer, som indeholder sundere ingredienser og færre kalorier.

Continue Reading

Opskrifter

3 sunde snacks til læseferien

30. september 2015

I læseferien får jeg ofte den største trang til at spise en stor pose matadormix eller drikke en flaske cola i håb om at gøre eksamenslæsningen mere overskuelig.

Dette kan dog være en dårlig idé, da den mad, man spiser, i stor grad påvirker ens koncentration, præstationsevne og humør. I stedet har jeg igennem mine år som studerende forsøgt at finde sunde, hurtige og lækre snacks, som, på samme måde som cola, slik og chips, kan gøre det lidt sjovere at læse om redoxreaktioner, kemiske bindinger og intermolekylære kræfter.

Nedenfor har jeg listet nogle af mine yndlings snack, som jeg med god samvittighed kan spise, mens jeg er begravet i noter og bøger.

Continue Reading