COOKIE- OG PRIVATLIVSPOLITIK
Browsing Tag

forretter

Alt om slankemad

Forretter: tips og gode råd

24. juni 2014

Forretter

Jeg har kigget på nogle forretter uden så meget fedt. Her er blandt andet suppe, som kan laves ud af vand, grøntsager og krydderurter. Hvis det ikke smager af noget kan man tilsætte en bouillon. Der er også den klassiske forret med rejer. Men i stedet for rejer og avokado, kan man tilberede en forret med rejer, cherrytomater, salatblade, citron, salt, peber og basilikum. Denne rejeforret kan serveres med et tvist cremefine som du sørger for at krydre lækkert forinden.

Tip

I stedet for de fede dressinger og saucer, kan du bruge cremefine og krydre den efter behov. I stedet for fløde i supper kan du anvende vand eller skummetmælk og eventuelt jævne den efter behov. I stedet for sukker kan du anvende Stevia, som er et naturligt valg. Den kan plantes i haven og du kan tage et blad ved behov. Fedtstof kan reduceres meget i de fleste opskrifter. Man kan tørstege sit kød eller tilberede det i ovnen. Fjern altid overskydende fedt fra stegning, sørg for at have papir eller viskestykke klar til dette.

Hjælp jeg er gæst hos folk der kan spise uden at tage på

Når du er ude og besøge folk, kan du ikke kontrollere hvad de serverer. Men det er altså helt fint at sige det inden et besøg. På denne måde har folk også mulighed for at forberede sig. Nogle gange kan det også være lækkert blot at komme på besøg hos folk og få et fedtrigt måltid og så kan du jo altid spise en mindre portion eller regulere kalorie og motion via madlog.dk.

Andre gange (især hvis det er nogle du besøger tit), kan det være rart, at blive støttet. Det er dejligt når gæsterne tager hensyn, du serverer jo heller ikke svinekød for en muslim eller flæskesteg til en vegetar vel?

Opskrifter

Skønne forretter

23. juni 2014

Mangler du ideer til forretten? Så må det være din dag i dag! Læs med og bliv inspireret af de skønne forretter.

Forretter sætter standarden for middagen, og det er derfor vigtigt at den er perfekt! Der findes enormt mange forskellige forretter, og de passer alle sammen til noget forskelligt. På soendag.dk har de samlet en oversigt over en masse forskellige forretter, som i kan se lidt eksempler på herunder.

Vegetarisk samosa

Samosa er en skøn indisk ret, som dog kan være lidt besværlig at lave, da filodej kræver lidt øvelse. Denne samosa er med kartoffelfyld. Samosa fungerer perfekt som en let forret. Opskriften har jeg fundet her, men du kan se den herunder også.

Det skal du bruge til samosa

  • 3 plader filodej
  • 30 g smeltet smør
  • 500 g kogte kartofler
  • 100 g spinat
  • 2 tsk mild karrypaste
  • 1 tsk sort sesam eller nigella
  • 1 tsk citronsaft
  • Salt og peber

Sådan laver du samosa

  1. Skær kartoflerne i små terninger og steg dem og spinaten i halvdelen af smørret sammen med karry. Krydr med sesam, citronsaft, salt og peber.
  2. Skær hver plade filodej i 3 lange strimler.
  3. Læg en skefuld fyld i venstre hjørne af strimlen og fold den sammen til en trekant. Fold skiftevis mod højre og venstre, til fyldet er pakket helt ind i hele strimlen.
  4. Pensl filodejtrekanten med resten af smørret og bag i ovnen ved 225 grader i ca. 15 min. Samosa serveres lune.

Bruchetta med parmaskinke

Hvis du nu ikke orker kæmpe med filodej og generelt ikke gider bruge super lang tid på forretter, er bruchetta med parmaskinke et godt bud på en nem forret. Opskriften har jeg fundet her, men denne opskrift kan også ses nedenunder.

Det skal du bruge til bruchetta med parmaskinke

  • 600 g cherrytomater
  • 1 spsk olivenolie
  • 3 spsk hakket basilikum
  • Salt og peber
  • 4 skiver brød
  • 8 skiver parmaskinke
  • ½-1 rødløg

Sådan laver du bruchetta med parmaskinke

  1. Skyl og halvér tomaterne, og læg dem i en skål.
  2. Vend dem med olivenolie, hakket basilikum, salt og peber.
  3. Rist eller grill brødet på begge sider og anret dem med tomater og pynt med parmaskinke, hakket rødløg og frisk basilikum.


TIP! 
Server bruchetta med parmaskinke som forret inden en italiensk pastaret eller lignende.

Opskrifter

Nemme forretter

21. september 2013

Står du lige og mangler du nemme forretter, eller vil du bare gerne have noget inspiration til nemme forretter? Så læs med her og få en masse ideer til nye, nemme opskrifter.

At finde perfekte, nemme forretter kan være en kamp! Og hvad passer egentlig til resten af menuen? Heldigvis findes der utallige nemme forretter og jeg har fundet en masse opskrifter på netop nemme forretter! Jeg har blandet andet fundet opskriften på jomfruhummer med persillepesto, som kan ses herunder. Jeg har selvfølgelig også fundet en masse andre opskrifter på nemme forretter, og de kan se her, så kan du selv vælge hvilken du vil prøve kræfter med.

Jomfruhummer med persillepesto

  • 1 bundt bredbladet persille
  • 200 g smuttede mandler
  • ½ dl æbleeddike
  • Ca. 2 dl rapskimolie
  • 6-12 friske jomfruhummere fra fiskehandleren (1-2 per person)

Tilbehør

  • Flute

Sådan gør du

Vask og tør persillen, og hak den groft. Blend den med mandler og æbleeddike. Tilsæt olien lidt efter lidt. Pestoen skal ikke blendes for meget, da den skal have en lidt grov konsistens. Kom den i et skoldet glas. Flæk jomfruhummerne med en skarp kniv – skær fra hovedet ned til halen. Fjern mavesækken oppe ved hovedet, og fjern tarmen ved halen. Pensl jomfruhummerne med persillepesto, og læg dem på en hed grill med kødsiden opad. Grill dem 3-4 min., vend dem, og grill dem 1- 2 min. på kødsiden. Server med ekstra persillepesto og flute til.

Tip: Persillepesto smager godt i sandwich, til fjerkræ og fisk. Du kan også røre pestoen med mere olie og bruge den som salatdressing. Persillepesto i glas med låg kan holde sig en uge i køleskabet.

Opskrifter

Nemme forretter til sommer

29. august 2013

Står du og mangler nogle nemme og lækre forretter her til sommer? Så er der vil jeg præsentere to gode muligheder i denne artikel. Du får en opskrift på fjordrejer på små toast og en kold agurkesuppe.

Fjordrejerne har jeg ofte brugt som snacks, men den kolde agurkesuppe kan bruges som en let frokost, hvis du har familien på en kort visit.

Lækre forretter

Hvis du vil lave agurkesuppe til fire mennesker, så skal du bruge to store agurker, et bundt frisk mynte, seks deciliter af kold hønsebouillon, 400 gram græst youghurt (du kan også bruge skyr, hvis du vil have flere proteiner i retten), og afslutningsvis salt og peber. Server retten med lækkert brød fra bageren og frisk mynte.

Agurker skal rengøres og skæres i mindre stykker, hvorefter de hurtigt kan blendes sammen med yoghurten, bouillonen, og myntebladene. Blend det hele indtil den er jævn, og du kan herefter smage retten til med salt og peber.

Fjordrejer

Til denne forret eller snack skal du bruge to radiser, 40 gram blød gedeost, en spiseskefuld finthakket dild, 50 gram fjordrejer, en smule karse, otte små stykker brød, og en smule salt og peber.

Start med at skære radisserne så tyndt som muligt, og placer dem i iskoldt vand i omkring ti minutter. Efter de ti minutter skal d hælde vandet fra, sigte dem og sørg derefter for at tørre den grundigt af.

Bland dilden og gedeosten, og smag dette til med salt og peber. Kom gedeosten i en frysepose, hvor du kan klippe hjørnet af, og pressen osten ud på de små stykker brød. Du kan derefter placere radisse stykker med rejerne ovenpå. Pynt afslutningsvis retten med sort peber, og en smule karse.

Retten er nu klar til at blive serveret, og du kan imponere dine gæster med din fine anretning. Server evt. til påske.

 

 

Inspiration til kuren

Fedtfattige forretter, er det muligt?

11. august 2013

Forretter uden fedt, er det muligt?

Ofte er forretter fede. Det er ikke altid man opdager, at forretten er fed. Fx lyder en agurkesuppe ret sund og slankende. Men mange opskrifter indeholder fløde, olie eller smør. Det er selvfølgelig tilsat for at udfordre og runde smagen af. Men suppen kan sagtens laves uden fedtstof. Det er værd, at huske, at fedtstof skal indtages hver dag også selvom man er på kur. Fedt er essentielt for kroppens overlevelse og nogle vitaminer kan ikke optages, hvis man ikke får fedt. Men fedt er desværre også en synder i forhold til kalorier og ofte får vi rigelig med fedt i kosten og kan som regel godt skære lidt ned på den og derved spare kalorier. Et andet sted man kan spare kalorier på er ved at reducere sukker eller kulhydrater. Det er jo i bund og grund det samme. Men kulhydrater behøver kroppen heller ikke blive overfyldt med. Overskydende energi sætter sig i fedtdepoter og derfor kan man med fordel skære ned for kulhydrater i opskrifter, det kan fx være ved at fjerne sukker.

Sukker i forretter

Sukker i forretter bliver ofte anvendt som et krydderi. Fx kan man i nogle supper med fordel smage suppen til med sukker. Men sukker er hurtige kulhydrater, som godt kan undværes når man er på kur. De får blodsukkeret til at stige hurtigt og falde hurtigt igen. Det er langt bedre, for dig der er på kur at vælge de sunde kulhydrater, det er eksempelvis de grove grøntsager og rodfrugter. Desuden indeholder rigtig mange kulhydrater vitaminer og derfor er det rigtig sundt at få dem.

Fedt i forretter

Fedt er også essentielt, det vil sige, vi skal dagligt have en hvis mængde fedt, for at kroppen fungerer tilfredsstillende. Selvfølgelig dør man ikke af at følge diverse kure og skære meget ned på fedt i perioder. Men fedt er nu en del af vores behov. Fedt indeholder mange kalorier og man bør altid vælge de sunde fedtsyrer. De er ofte i fisk, kerner, nødder eller olier.

Opskrifter

2 lækre forretter, fedtfattige

11. august 2013

Lækre forretter

Der findes mange lækre forretter. Vi kender fx avokado med rejer, som kan tvistes op så den bliver mere nutidssvarende. Der findes tapas lignende forretter, supper, flutes, salater og meget mere. I virkeligheden er en forret bare en lille ret mad, som vækker appetitten, så man får lyst til at spise endnu mere. Her har jeg skitseret 2 opskrifter af hver forret. Den ene er med almindeligt kalorieindhold. Den anden er fedtfattig.

Toast med fyld

  • 2 radiser, skåret tyndt ud
  • ½ agurk revet fint eller skåret i fine tern
  • 40 g blød ost
  • 1 spsk. dild, finthakket
  • Salt og sort peber
  • 50 g rejer
  • Karse
  • 2 toastbrød, skåret ud i 4 stykker hver

Rør den bløde ost sammen med krydderier og krydderurter. Kom osteblandingen på brødet. Fordel rejer, radiser og agurk ovenpå. Pynt med karse og kværnet peber.

Fedtfattig toast med fyld

  • 2 radiser, skåret tyndt ud
  • ½ agurk revet fint eller skåret i fine tern
  • 1 spsk. dild, finthakket
  • Salt og sort peber
  • 50 g rejer
  • Karse
  • 2 grove toastbrød, skåret ud i 4 stykker hver

Følg ovenstående anvisning. Server gerne på en bund af friske blandede salatblade.

Agurkesuppe

  • 2 agurker
  • 1 terning grøntsagsbouillon
  • 1 dl kogende vand
  • 3 mynteblade
  • 3 dl piskefløde
  • Salt og peber
  • Rapsolie

Skræl agurker, skær dem ud og blend dem. Gem skræller til at pynte suppen med. Opløs bouillonterningen i kogende vand og hæld det ned i agurkeblandingen. Skyl mynte og kom den i. Tilsæt fløde og rør rundt. Smag suppen til med salt og peber. Stil suppen på køl indtil servering. Suppen serveres med pyntede agurkestrimler eller friske krydderurter. Drys lidt olie ud over suppen.

Fedtfattig agurkesuppe

  • 2 agurker
  • 1 terning grøntsagsbouillon
  • 1 dl kogende vand
  • 3 mynteblade
  • 3 dl cremefine
  • Salt og peber

Følg anvisningen, som ovenfor. Server suppen med masser af grønt til eller et grovflute.

Det fedtfattige alternativ

Man kan ofte spise rigtig lækker mad, når man spiser fedtfattigt. Derfor behøver man ikke holde sig tilbage. Man kan altid tænke 2 ting ind, når man vil tabe sig:

  • Portionstørrelse
  • Kalorietæthed