COOKIE- OG PRIVATLIVSPOLITIK
Browsing Tag

dessert

Opskrifter

Proteinchokoladeis

2. december 2015

Kender du denne overskrift? Den lyder som en kombination af noget sundt og noget usundt. Protein lyder sundt, men chokolade lyder usundt.

De fleste af os lider af vægtproblemer, men næsten alle elsker chokolade, så hvad gør man så, hvis chokolade er en forbudt ingrediens i din slankekur? Du må ikke snyde og bare spise løs af usunde varer, så ødelægger du din kur.

Mange gange har vi jo tendens til at spise noget lækkert, det kan være til aftenkaffen eller som dessert til aftensmaden, og det kan også være midt på dagen. Du må ikke falde i gyngen og købe en chokoladebar eller købe en usund fedende chokoladekage Men du kan faktisk redde situationen på en nem og smart måde.

Jeg har nemlig fundet en komplet opskrift på, hvordan man laver sin egen chokoladeis med masser af proteiner i, så den er meget sund for dig.

Man har simpelthen skåret det usunde fra den normale chokoladeis og tilføjet nogle sunde ingredienser, og det giver følgende resultat. Her få du hemmeligheden, jeg fandt opskriften i bladet ALT for damerne.

Sådan laver du proteinchokoladeis med chokoladesovs

INGREDIENSERNE DU SKAL BRUGE:

IS:
1 spsk rå kakao
1 scoop Third Wave Nutrition proteinpulver med chokolade eller vaniljesmag
1 spsk yaconsirup eller kokospalme sirup
1 dl super-mineralmælk
2 frosne bananer i skiver

CHOKOLADESAUCE:
1 tsk yacon sirup eller kokospalmesirup
1 spsk kokosolie, smeltet
2 dråber stevia f.eks. Sweet Leaf
1 tsk rå kakao

Sådan laver du proteinchokoladeis med chokoladesovs:

 

Rør først isen ved at blende rå kakao, proteinpulver og yacon sirup med Super-mineralmælk. Tilsæt derefter de frosne bananer og blend godt. Har du ikke en kraftig blender som f.eks. en VitaMixer, kan det være en god idé at bruge en stavblender eller en foodprocessor i stedet.

Tilbered chokoladesaucen ved at røre yacon sirup eller kokospalme sirup, smeltet kokosolie, stevia og rå kakao godt sammen.

Tip!

Hvis du ikke har køkkenudstyr, som er kraftigt nok til at blende frosne bananer, kan du bruge bananer, som ikke er frosne, blende det hele som en smoothie, og fryse massen i isforme til ispinde i stedet.

 

Alt om slankemad

Lav dig en lækker dessert

20. november 2014

En dessert er lækkert

Lav en dessert til din familie, og de vil elske dig. Der er ikke noget bedre end at spise en lækker dessert efter et måltid. Bag en lækker chokoladekage med ekstra glasur.

Ingredienser:

6 spsk. Kakao
250 gram Hvedemel
300 gram Sukker
1 tsk. Natron *
1 tsk. Bagepulver
1 knsp. Salt
2 Æg
150 gram Smør
2.5 dl. Vand
Glasur:
3 spsk. Kakao
200 gram Flormelis
2 spsk. Smør
2 tsk. Kanel, stødt *
0.5 dl. Sødmælk

Sådan gør du:
Røre de tørre dele sammen. Kom derefter æg, smeltet smør og vand i og så skal du piske med en mixer. Dejen skal så hældes i en bradepande ca. 23×33 cm. Den skal bages på næst nederste rille i ca. 35 minutter ved 170 grader C. alm. ovn. Kagen skal ikke bages alt  for meget,  for den skal jo smage lækkert. Så skal du til at lave glasur: Kakao, flormelis, blødt smør, kanel og varm mælk skal blandes sammen, så den bliver tyk, og det skal så smøres på når kagen er kold.

Opskrifter

Vælg den rette æblekage

15. september 2014

I Danmark og USA samt andre lande med mange æbletræer har vi tradition for at lave mange forskellige slags æblekage. Æblerne skal jo anvendes inden de rådner, så æbler kan jo enten spises rå, de kan presses til saft, eller man kan spise dem i æblegrød eller i kager. De fleste har smagt mormors traditionelle æblekage, som har masser af lækkert knasende rasp og masser af flødeskum. Det smager herligt, men der er muligvis masser af kalorier i din æblekage, hvis du kun anvender de gamle traditionelle opskrifter. I dag findes der mange nye opskrifter at vælge imellem, idet vi ønsker fornyelse samt generelt en slankere mad. At lave en slank udgave af en æblekage er ikke særligt svært.

Continue Reading

Opskrifter

Desserter med æbler – æbletærte og æbleklatter

5. april 2013

Der begynder inden ikke alt for længe at vokse æbler på vores æbletræer i haven, og derfor vil jeg komme med forslag til hvad du kan lave af søde sager med denne vidunderlige frugt.

Æbletærte med marcipan

Det er en gammel dansk kending og den smager da også bare dejligt. Den er perfekt at nyde lun efter eftermiddagskaffen i sommerhuset, mens fuglene kvidrer i træer og buske. Femina har lavet en lækker opskrift på en æbletærte med marcipan, som jeg vil dele med jer.

Ingredienser:

Sød mørdej:
  • 125 g koldt smør i små terninger
  • 90 g flormelis
  • ½ tsk. salt
  • 200-225 g hvedemel
  • 1 æggeblomme
Endvidere:
  • tørrede hvide bønner eller linser
  • 1 rund tærteform på 28 cm
Fyld:
  • 3-4 store, søde røde æbler
  • 125 g smør
  • 125 g rørsukker
  • 2 æg
  • 100 g marcipan
  • 50 g hvedemel
Pynt:
  • 50 g afskallede mandler
  • sigtet flormelis
Tilbehør:
  • cremefraiche, flødeskum eller vaniljeis

Sådan gør du:

Smuldr smørret godt sammen med flormelis, salt og mel. Saml dejen med æggeblommen. Pak dejen til din æbletærte ind i husholdningsfilm, og lad den hvile i køleskabet i ca. 30 minutter.

Rul dejen til din æbletærte tyndt ud, og læg den i det smurte tærtefad. Dæk dejen med sølvpapir, og fyld bønner/linser i, så dejen ikke glider ned ad siderne. Forbag bunden til din æbletærte i ca. 15 minutter ved 180°.
Del æblerne i både, og fjern kernehusene. Pisk smør og sukker hvidt, og kom ét æg i ad gangen. Skær marcipanen i små stykker, og kom den i fyldet til din æbletærte sammen med melet. Fordel æblerne over den forbagte tærtebund; hæld resten af fyldet over, og drys med mandelflager. Bag din æbletærte nederst i ovnen ved 175° i ca. 45 minutter. Drys den nybagte æbletærte med flormelis lige inden servering.

Servér æbletærten lun med iskold cremefraiche, flødeskum eller vaniljeis.

Æbleklatter

Er du på kur eller har du ikke så meget tid, men vil alligevel gerne lave noget lækkert ud af dine æbler, så er denne opskrift perfekt til dig. Æbleklatterne indeholder kun 73 kalorier pr. potion, og så smager de stadigvæk godt.

Ingredienser:

  •  250 g revet æbler
  • 1 stk. æg
  • 1 spsk. rapsolie
  • 1,5 tsk. bagepulver
  • 0,5 tsk. kanel
  • 2 tsk. vaniljesukker
  • 75 g valsede ruggryn
  • 25 g hvedemel

Sådan gør du:

Start med at røre æblerne sammen med æg, olie, bagepulver, kanel og vaniljesukker og vend det sammen med ruggryn og mel. 
Brug herefter en ske til at sætte klatter af på et stykke bagepapir og bag klatterne i ovnen på 180 grader i 20 minutter. 

Kan evt. serveres med lidt skyr rørt med vaniljesukker eller skyr-is.