COOKIE- OG PRIVATLIVSPOLITIK
Browsing Category

Motion

Motion

Hvad er sundest: Motion eller vægttab

11. november 2015

Alle vil nok med rette hævde, at begge dele er nødvendige, hvis man har problemer med overvægt, og det har vi jo næsten alle sammen i vores lille velfærdsland, hvor mad og slik er så billigt, at vi nemt bliver fristede af de søde sager.

Men da vi jo kun er mennesker, så er det nogen gange svært at prioritere tingene, også kan vi kun overkomme én af delene. Så nu opstår det naturlige spørgsmål?

Er det sundest at dyrke motion, eller bør man være så klog, at man spiser mindre og sundere i forhold til en kostplan? Jeg fandt faktisk svaret på dette spørgsmål ien videnskabelig artikel på nettet.

Læs her hele svaret, at motion er sundere end et vægttab. Så det er altid en god idé at tage en løbetur eller en time i motionscenteret, til gengæld bør du ikke være så hård ved dig selv med dine portionsstørrelser eller kigge på varedeklarationen hver gang, du spiser noget.

 

Motion gør dig mere sund end et vægttab

Hvis mænd vil være sunde, skal de dyrke motion hver dag og sørge for at få pulsen helt op bare nogle gange om ugen. Det gør dem sundere, end hvis de ændrer kostvaner for at tabe sig, viser ny dansk forskning.

Danske forskere giver nu en håndsrækning til overvægtige mænd, som har svært ved at lægge den lidt for gode mad på hylden: Få pulsen op flere gange om ugen, så bliver du sundere, end hvis du taber dig ved at spise anderledes.Så er der godt nyt til studerende, der lever af spaghetti og kødsovs og dårlig mad fra kantinen, til familiefædre, der har svært ved at finde overskud til at lave lækre retter til hele familien efter en lang dag på kontoret og til single-fyren, der går lidt for meget i byen og spiser for meget junkfood.

Hvis I sørger for at dyrke motion hver dag og nogle få gange om ugen får pulsen højt op ved at give den gas, når I løber, cykler eller svømmer, så er jeres kroppe faktisk mere sunde, end hvis I lægger kosten om for at tabe jer.

 

Danske topforskere er begejstrede

Undersøgelsen vækker begejstring hos én af de førende forskere på området, professor Bente Klarlund Pedersen.

Det er et rigtig, rigtig vigtigt studie, og jeg er ikke i tvivl om, at der er hold i resultaterne, og at man kan forbedre sit stofskifte mere ved at træne end ved at tabe sig.

Det går godt i tråd med verdenslitteraturen på området, og det bakker op om al den forskning, der viser, at det er bedre at være fed og fit end slank og sløv.

Motion

Løb med motivation

2. oktober 2015

Løbetræning

At løbe er en af mine personlige favorit sportsgrene! Jeg nyder at tilbringe en halv time i naturen med min favorit musik i ørene, mens jeg får pulsen op og sved på panden. Løb er både utroligt nemt, fleksibelt, hurtigt og nemt at få indbygget i en travl hverdag.

Derudover er det en god træningsform hvis man ikke har lyst til at bruge mange hundreder kroner på et fitnessmedlemskab eller en splinterny mountainbike.  På trods af alle disse fordele ved at løbe, kan det være svært at bevare gejsten til rent faktisk at komme ud af døren og få sved på panden. Derfor har jeg listet nogle af mine bedste tips til at bevare motivation og gøre løbeturen lidt mere interessant.

Continue Reading

Motion

Skiferie er en god måde at slanke sig på!

2. december 2014

At stå på ski er rigtig god motion til hele familien. I løbet af seks timer kan du forbrænde hele 3000 kalorier ved at stå på ski, og det er sjovt i samme ombæring. Det kræver dog det rigtige udstyr, og skibukser er med til at sikre, at du holder dig tør og varm. Du kan finde masser af skibukser her.

Hvilke skibukser?

Som man så meget andet sportsudstyr, så er der en lang liste af do’s and don’ts, når man taler om skitøj og skibukser. Skibukserne skal fungerer som yderste skal, og holder dermed dine ben både tørre og varme. Dette kan meget hurtigt fremstå vigtigt, hvis du står på toppen af bjerget i et par dårlige skibukser, og får våde ben. Så bliver det en meget kold tur ned af bjerget, og måske slutter din skidag tidligt. 

Kriterier for skibukser

Et af de vigtigste elementer når man skal vælge skibukser er at membranen er lavet af Goretex. Goretex er vandtæt og åndbart. Stuffet kan holde vand ude, men lader til gengæld vanddamp passere gennem, hvilket gør stoffet perfekt til skibukser. Derudover så må dine skibukser gerne gå langt op omkring livet, så du ikke får sne i underbukser, hvis det skulle ske at du styrter. Hvis det er muligt, så skal der være seler eller bælte til skibukserne, så de holder sig oppe. Hvis du ikke har råd til et par ordenlige skibukser, så kan det være en god ide at låne dig til at par, siden det er en vigtig del af udstyret til en god skiferie.

 

Motion

Er løbesko vigtige for en god slankekur?

19. november 2014

Ja, er det korte svar. I hvert fald hvis du vil i gang med at løbe. Eller faktisk også hvis du bare gerne vil være sund ved at gå nogle lange ture. Løbesko støtter dine fødder på en helt anden måde end almindelige sko, og hvis dine fødder ikke er støttet korrekt, så sætter det spor hele vejen op gennem kroppen, især i ryggen.

Continue Reading

Motion

Opnå en sund og slank livsstil

6. januar 2014

Hvis du også har det udbredte velfærdsproblem med lidt eller meget overvægt, så kan dette problem forholdsvist nemt fjernes. Man kan nemlig med en sund livsstil omlægge sit liv, således man kan tabe flere kilo om ugen. Man skal bare spise lidt mindre og mere fornuftigt, og man skal dyrke mere motion. Disse generelle råd skal naturligvis uddybes, så du kan anvende dem effektivt i dit liv, uden du føler det som en stor straf. Derfor har jeg samlet her syv enkle råd, som hjælper dig rigtig godt på vej mod dette mål. Du kan her i bladet Aktiv Træning læse yderligere om en sund og slank livsstil.

 

Syv gode råd om en sundere livsstil

 

Her får du 7 gode råd til din nye sunde livsstil, der holder dig naturligt slank. Glem alt om at springe på endnu en barsk slankekur, hvor du kun må drikke vand og spise bladselleri. Når kuren er slut, tager de fleste nemlig straks på igen.

Slank 1.

Bevæg dig noget mere. Hvis du kan lide at styrketræne, løbe eller gå til spinning, er det en fin måde at øge kalorieforbrændingen på, men andre ting er mindst lige så vigtige. Lavintens motion, hvor du sørger for at få rørt dig så meget som muligt, har stor effekt på din vægt. Prøv, om du kan klemme 30-45 minutters bevægelse ind, de dage hvor du ikke træner. Det kan være en gåtur, cykling til og fra arbejde, boldspil med børnene og havearbejde.

Slank 2.

Spis altid så groft som muligt. Begynd at vælge de groveste madvarer – både når vi taler grøntsager og kornprodukter. Vælg fx hvidkål i stedet for icebergsalat og fuldkornspasta i stedet for risnudler. Grove madvarer får dig til at tygge mere på maden, og det er godt, fordi du derved kommer til at spise langsommere. Spiser du langsomt, får du mere tid til at mærke efter, hvornår du er mæt, og overspiser derfor ikke. Desuden mætter fibrene godt, fordi de suger vand til sig i maven og svulmer op.

Slank 3.

Sluk tørsten med vand. Flydende kalorier er en vigtig årsag til overvægt. Problemet med sodavand, vin, juice, mælk og andre kalorierige drikkevarer er, at du ikke tygger på dem, og at kroppen bruger minimal energi på at hive kalorierne ud af dem. Drik mere vand i stedet for kaloriedrikke, der ikke mætter.

Slank 4.

Spis slik og kage i weekenden. De færreste kan helt undvære slik, kager, vin og mange andre kalorierige ting, der primært indtages for nydelsens skyld. Lav fx en regel, der siger, at du holder dig fra det mandag til fredag, mens det i weekenden er tilladt at synde lidt. Du fjerner derved en masse kalorier, men får samtidig et mentalt pusterum i weekenden, hvor du med god samvittighed kan nyde søde sager, vin og øl.

 

Slank 5.

Spis mindre men oftere. Mænd tager tit på, fordi de overspiser. Prøv at skære ned på portionsstørrelsen, så du konsekvent nøjes med en enkelt portion. Når du spiser mindre ad gangen, bliver du hurtigere sulten igen. Indfør derfor nogle sunde mellemmåltider, så du i alt spiser hver 3. time. Du kan bedre leve med mindre portioner, når du ved, at måltidet kun skal række i 3 timer. Strategien holder desuden dit blodsukker stabilt, og du falder derfor ikke så nemt for fristelsen til fx kage. Det er også en rar tanke, at måltidet kun skal række nogle få timer.

Slank 6.

Skær ned på stivelse. Skær ned på brød, ris, pasta og kartofler, der indeholder meget såkaldt stivelse. Spis i stedet flere grønsager. På den måde får du din sædvanlige mængde mad, men indtager langt færre kalorier. Desuden belastes dit blodsukker mindre, når du indtager mindre stivelse, og det gør det lettere for kroppen at angribe fedtdepoterne på især maven.

Slank 7.

Styrk dine muskler. Styrketræningen sætter skub i vægttabet ved at løfte din forbrænding – ikke kun mens du træner, men i høj grad også i dagene derefter. Samtidig bevirker styrkeimpulserne, at kroppen klamrer sig til sine muskler i stedet for at nedbryde dem under en slankekur. Dit vægttab kommer derfor udelukkende til at bestå af fedt.

 

 

Motion

Kom i form med stenalderkost og løbetræning

17. april 2013

Så er sommeren snart over os og det er en god ide at finde løbeskoene frem og indstille kostplanen på noget lidt sundere og mere nærende mad, så du kan komme i topform til sommerens udendørsliv.

 

Kom godt i gang med løbetræningen

Mange af os kommer let lidt ud af form om vinteren fordi det kan være svært at motivere sig til at tage ud at løbe når det er blæsende og koldt. Det er derfor super vigtigt at du tager det stille og roligt med dit løb indtil du er helt varm igen. Ellers risikere du nemlig at få en fibersprængning eller en anden sportsskade. Inde på I Forms hjemmeside kan du finde nogle gode løbeprogrammer der sikrer dig at du ikke går får hårdt på med løbet lige fra start. Når du så synes at det begynder at køre med løberiet så kan du jo begynde at planlægge om du vil stile efter at komme med til et af året mange spændende løb.

 

Få ekstra energi med lækker stenalderkost

Ud over løb og motion er det også vigtigt at spise sundt og nærende hvis du skal være på toppen til sommer. En af de mest hotte ting for tiden er stenalderkost, et program der er baseret på at spise så naturligt som muligt. Kosten går simpelthen ud på at spise frisk frugt og grønt og ikke forarbejdede madvarer. Hvis du synes det lyder spændende så kan du nu købe en hel kogebog på dansk med en masse spændene opskrifter på retter baseret på stenalderkost.

Når først du er kommet godt i gang med løb og sund kost så er det helt garanteret at du nok skal komme til at høste godt med ekstra opmærksomhed når du gør din entre på stranden til sommer.

Hvis du har endnu flere gode tips til hvordan man kommer i form inden sommeren er over os så del dem gerne med vores læsere her på siden.

Billede: Moyan_Brenn