COOKIE- OG PRIVATLIVSPOLITIK
Browsing Tag

frokost

Mors tips

Bliv slank med en sund frokostordning

17. februar 2018

I mange firmaer findes der ikke nogen egentlig kantine eller veludrustet køkken, så her er der ofte blot et lokale med håndvask, køleskab, mikrobølgeovn og ganske få køkkenredskaber. Hvis I er 8-10 medarbejdere eller flere, så bør I overveje en frokostordning i firmaet, da der er masser af fordel forbundet med en sådan ordning. Alternativet er ofte, at man selv har madpakke med eller bestiller noget fra en lokal grillbar, og dette er både dyrt, usundt og fedende i længden. Hvis alle er med i en frokostordning med sunde råvarer, så kan alle få energi nok til en krævende arbejdsdag og alligevel holde humøret og arbejdsindsatsen oppe, og det er også nemmere at tabe sig, når man får sunde retter hver dag.

Fordele ved en frokostordning

Den typiske pris på kuvertprisen i en frokostordning ligger omkring 50 kr., men beløbet er heldigvis fradragsberettiget i firmaet, og mange virksomheder betaler endda noget eller det hele af prisen for de ansatte. Derudover er der flere fordele ved en frokostordning:

  • Man skal ikke bruge tid på at lave en madpakke.
  • Man slipper for turen til grillbaren.
  • Begrænset med arbejde til opvask mm.
  • Man får varieret mad hver dag.
  • Man har noget at glæde sig til og se frem til hver dag.
  • Man får generelt meget sundere mad.
  • En frokostordning skaber mere fællesskab og sammenhold.

Mange menuforslag hos de store cateringselskaber

Hvis du for eksempel kontakter et større cateringfirma, så vil du ofte kunne vælge blandt mange slags menuer, så der er noget for enhver smag. I København vælger mange firmaer en frokostordning hos Jespers Torvekøkken, da de har mere end 25 års erfaring på området med mad ud af huset. Her kan man også vælge blandt forskellige typer mad, således der tages individuelle hensyn til folks madvaner og smag. På den måde kan man sagtens deltage i en frokostordning på trods af allergi, religion mv., for eksempel, hvis:

  • Man er vegetar og vil have kød-frie dage.
  • Man ikke må spise svinekød.
  • Man vil have økologisk mad.
  • Man vil have vegansk mad.
  • Man vil have glutenfri mad.
  • Man vil have laktosefri mad.

Der tages dermed individuelle hensyn til maden, således den er forskellig hver dag og er indrettet efter jeres specielle ønsker.

Inspiration til kuren

Guide: Sund frokost

26. april 2014

Vi bliver nødt til at spise mad hver dag, da vores krop skriger på mad, som er energi og brændstof til motoren. Hvis vi bare spiser en smuleusundt, så vil vi ganske roligt med årene blive kraftigere og visse personer vil endda blive fede, og det er hverken smukt eller sundt eller ønskværdigt. Vi må derfor tage os sammen og spise på en sundere måde, og glem ikke at dette gælder ALLE måltiderne, så du kan starte med at spise en sund frokost hver dag, så er du et skridt i den rigtige retning. På q.dk kan du læse en aktuel reportage om, hvordan man kan opnå en flad mave på kun 14 dage ved at spise en sund frokost. Så du får her hele syv opskrifter til din frokost, så du hele ugen igennem kan spise sundt og varieret.

Spis maven flad med opskrifter på sund frokost

Mange kvinder har et anstrengt forhold til deres mave, især hvis den hopper ud over bikinikanten og får bukserne til at stramme. Med den populære diæt “Flad mave på 2 uger” får du opskrifter på morgenmad, frokost, mellemmåltider og aftensmad, og hvis du overholder disse kan du på 14 dage smide et par overflødige kilo, så du igen kan passe i dine yndlings jeans. Med denne diæt er det vigtigt at være realistisk indstillet i forhold til din egen kropsfedt, særligt på maven. Du arbejder dig mod en flad mave med disse opskrifter, men din succes afhænger også af din højde, vægt og fedtprocent. Du skal derfor undgå at gå ind i kuren med urealistisk høje forventninger, for så er risikoen at du blot vil blive skuffet. Når du har accepteret dette skal du vide, at disse opskrifter er den rigtige fremgangsmåde på vejen til en fladere mave, og hvis du fortsætter med diæten vil du hurtigt se gode resultater.

Billede: Salim Virji

Opskrifter

Lækre salater

21. september 2013

Mangler du inspiration til din frokost? Hvad siger du til nogle lækre salater? Læs med her og se en masse lækre salater.

Det kræver ikke at man er en mester i et køkken, at lave lækre salater. Lækre salater er faktisk noget af det nemmeste at lave, men hvis du nu har brug for lidt hjælp til at komme i gang med, at lave en masse lækre salater. Jeg har fundet en opskrift på panzanella salat, denne  kan ses herunder, og en masser opskrifter på lækre salater, som du kan se her.

Panzanella salat

  •  1 landbrød, for eksempel italiensk filone
  • 1 fed hvidløg
  • 4 spsk. olie til at riste croutoner i
  • 1 agurk
  • Cirka 2 tsk. flagesalt
  • 8 spsk. God olivenolie til dressing
  • 1 kg tomater, gerne forskellige slags, fx bøftomater og blommetomater
  • 1 bundt grøn basilikum
  • 1 bundt rød basilikum
  • 2 rødløg
  • Salt og peber fra kværn

Sådan gør du

Skær endeskiverne af brødet og skær det så i 2 x 2 cm store tern. Kom dem i en bradepande. Knus hvidløget med en kniv og derefter i en morter og bland det med 4 spsk. olivenolie. Hæld blandingen over brødternene og vend godt rundt. Sæt bradepanden i ovnen under grillen og lad brødternene riste, til de er gyldne og sprøde. Vend dem rundt indimellem og hold hele tiden øje med dem.

Skræl agurken og skær den derefter i små tern på 1 x 1 cm. Kom agurketernene i en skål eller en alubakke sammen med salt og 8 spsk. olivenolie. Skær tomaterne i grove stykker og bland dem med agurkerne. Vend det hele godt rundt i olien. Kom brødet ved og vend rundt igen.

Lad salaten trække ½ time. Pluk basilikummen og skær løgene i tynde skiver. Lige inden servering vendes basilikum og løg i salaten. Smag til med salt og friskkværnet peber.

 

Billede: WordRidden