Lækker fiskefilet med spinat
Fisk er som de fleste ved både sundt og slankende og så er det super let at tilberede hvis man er tidspresset i hverdagen. Her kommer en lækker opskrift på fiskefilet med spinat.
Ingredienser
Opskriften er god for 4 personer
Ingredienser til fiskefilet med spinat:
4 fiskefileter
400 gram frossen spinat
1 løg
2 spsk. reven mager ost
Lidt paprika
1 tsk. salt
1 fed hvidløg
1 stk. citron
Sådan gør du:
Først skal du optø spinaten, og hvis den ikke allerede er hakket, skal du gøre det. Opvarm ovnen til 200 grader. Hak løget fint, og bland så spinaten, løg, ost, paprika og salt.
Læg en spsk. spinatblanding på hver fiskefilet, rul dem sammen og læg dem i et ovnfast fad. Kom resten af spinatblandingen ved siden af fiskefileterne. Pres hvidløget i en hvidløgspresser eller hak det helt fint og drys det over fiskefileterne sammen med lidt paprika.
Bag fiskerullerne i 20 minutter i midten af ovnen.
Pynt med citronskiver og server nye kogte kartofler til. Værsgod at spis!