Forside

Opskrifter på stenalderkost

Du skal æde dit brød i dit ansigts sved. Nogenlunde sådan sagde Gud, da han forviste Adam og Eva fra paradiset.

Det er imidlertid tvivlsomt, om de første mennesker virkelig havde dyrket korn og efterfølgende bagt brød, da de befandt sig i paradis. De skulle jo kun nyde livet dagen lang.

Brød kom altså først til verden, da Adam og Eva havde forbrudt mod Gud og spist frugt fra visdommens træ. Mel er unaturligt.

Hvorfor er mel bandlyst

Den frække tolkning ovenfor ligner blasfemi (eventuelt dårlig humor), men sådan er den nu ikke tiltænkt. I stedet skal den illustrere, at mange ernæringseksperter i dag mener, at det er usundt at spise brød.

I stedet er svaret stenalderkost eller palæo diæt, om man vil. Faktisk er der meget, der tyder på, at man taber sig, når man dropper brødet lavet af mel.

Stenalderhjerner

Vores stenalderhjerner udvikler sig kun langsomt – meget langsomt – og derfor er menneskets mave simpelthen ikke indstillet på at spise andet end kød, inklusiv fisk og fugl, og frugt.

Korn og brød kom først til med opfindelsen af landbruget for knap 10.000 år siden. Set er i forhold til menneskets samlede historie, er disse mange årtusinder imidlertid kun kort tid.

Stenalderkost opskrifter

De fleste danskere er vokset op med brød, helst et par gange om dagen. Derfor kan det i begyndelsen virke ret overvældende at opgive dette fødemiddel, som du og jeg er vokset op med.

Sagt på en anden måde: Der skal virkelig gode argumenter til for at opgive brød, der nærmest passer til alt.

Omvendt har jeg hørt mange mennesker, der er rigtig glade for, at de har omlagt deres kost – i hvert fald når de er kommet ud over de første uger.

Heldigvis finder du mange virkelig gode og indbydende forslag til og opskrifter på stenalderkost i dag.

Faktisk findes der en opskrift på et lækkert melfrit brød – som når to verdner støder sammen og går i en højere enhed, fristes jeg til at sige.

Skriv et svar