Tjek varedeklarationen på dine fødevarer
Hvis du er den ansvarlige for jeres madlavning i familien, så skal du være meget mere opmærksom på de madvarer, som du kommer i indkøbskurven. I mange år har vi bare bevidstløst kommet varer i kurven uden at tænke nærmere over, hvad de egentligt indeholder. Hvis vi fremover er mere opmærksomme på, at vores fødevarer overholder de anbefalede værdier for en sund ernæring, så kan vi alle opnå en meget sundere levevis. Undgå fødevarer med for mange E-numre samt fødevarer med for høj fedtprocent.
Vær opmærksom i supermarkedet
Fed mad laves ikke i køkkenet. Den købes i supermarkedet. Hvis ikke du tjekker varernes fedt-indhold, allerede når du er på indkøb, er det så godt som umuligt for dig at lave sund og slankende mad. Desværre er det ikke så let at se, om den enkelte vare er fedtfattig. Hvis du tror, at det besværlige ved sund mad er at finde en god opskrift og så lave retten, så tager du fejl. Den største udfordring for dig, der har valgt at spise sundt og fedtfattigt, møder du allerede i supermarkedet. De valg, du træffer her, afgør nemlig 100 %, om din mad bliver for fed eller fornuftig. Det siger sig selv, at du ikke kan lave fedtfattig mad af fede fødevarer. Alligevel kender du sikkert til, at indkøbs-posernes indhold ligger meget langt fra eksperternes formaninger om kostpyramider og et frugt- og grønsagsforbrug på “seks om dagen”.
Du skal tjekke deklarationen, før du kommer hjem
Problemet er, at løbet er kørt, når du først står hjemme i køkkenet med ærmerne smøget op. Derfor skal du tænke dig om, når du udvælger råvarerne. Vi taler ikke om økologi, dyrevelfærd eller pris. Vi taler om varernes fedtindhold og din egen sundhed. Det hele ender med ren matematik, for tallene lyver jo ikke. Hvis du ikke er opmærksom på fedt procenterne på dine fødevarer, så er det næsten umuligt at fremstille sund mad derhjemme.
Pas på med fedtet
Først og fremmest skal vi slå fast, at det ikke er uden grund, hvis du synes, det er svært at købe rigtigt ind. Selv om alle fødevarer skal have en varedeklaration, har producenterne gjort alt for at give dig så lidt reel information som muligt. Og de informationer, du får, fortæller dig ikke meget om, hvordan maden påvirker din sundhed. Selvfølgelig skal du spise varieret, så du får de vitaminer og mineraler, din krop har brug for. Det kan de fleste finde ud af. Problemet opstår, når vi skal finde ud af, hvor fed maden er. Her er der kun ét mål, der virker: Fedtindholdet i gram pr. 100 gram af fødevaren. Med denne værdi som udgangspunkt kan du lynhurtigt screene en given fødevare for, om den er et fornuftigt valg eller om den bør forblive på butikshylden. Hjerteforeningen har defineret en stribe grænseværdier for, hvornår en fødevare inden for en given fødevare er tilpas mager. Holder fødevaren sig inden for den værdi, kan du med god samvittighed snuppe den med hjem.
Brød: 5 gram
Mælk og mælke-produkter: 1,5 gram
Ost: 18 gram/30+
Kød og kødpålæg: 12 gram
Morgenmadsprodukter: 10 gram
Færdigretter og dressinger: 5 gram
Fisk (uden panering): Ingen øvre grænse.
Du kan finde mere inspiration og læsestof om sund og ernæringsrigtig mad på denne hjemmeside: