COOKIE- OG PRIVATLIVSPOLITIK
Browsing Tag

fedt

Inspiration til kuren

Hvornår må man spise fedt?

26. november 2013

Vi har jo i mange år fået banket ind i vore hoveder fra barnsben af, at vi ikke skal spise for meget fedt, da det naturligvis er sundt og fedende. I helt gamle dage spiste man faktisk meget fedt, det blev endda smurt direkte på brødet. Men der findes jo fedt i de fleste madvarer, så det er meget svært helt at undgå fedt, især i julemåneden hvor mange stadig smører sig en fedtemad. Men i dagligdagen kommer vi mange gange tykt tandsmør på rundstykkerne, og der skal en tyk sovs til de fleste af vore måltider. Er det så helt i orden eller er det meget usundt? Det kommer simpelthen an på, hvilken slags fedt, vi taler om. Der findes nemlig både sunde samt usunde slags fedt. Du kan finde en god forklaring om sunde fedtstoffer her på siden altomkost.dk.

Hvad er mættede og umættede fedtsyrer?

Her får du svaret på forskellen mellem disse to type fedtstoffer, samt hvor de forefindes i vores mad. Fedtet i maden består af hele tre forskellige slags fedtsyrer. Mættede, enkeltumættede og flerumættede. En undergruppe til de umættede fedtsyrer er transfedtsyrer, som dannes ved hærdning af planteolier og desuden findes naturligt i fedt fra drøvtyggere. Betegnelserne mættede, umættede og transfedtsyrer er udtryk for fedtsyrernes kemiske opbygning. Fedtsyrerne findes i forskellige mængder i forskellige fødevarer. I nogle dominerer de mættede, i andre dominerer enten de enkeltumættede eller flerumættede fedtsyrer. Mættede fedtsyrer findes især i smør, Kærgården, Bakkedal, hårde margariner, friturefedt og visse plantefedtstoffer, fx kokosfedt og palmefedt (palmin). Mættede fedtsyrer øger risikoen for blodpropper og åreforkalkning. Det allervigtigste i kosten, når du har forhøjet kolesteroltal, er at nedsætte kostens indhold af mættet fedt, der først og fremmest findes i fedt fra kød og fede mejeriprodukter, herunder smør og hårde margariner. Madens indhold af kolesterol øger blodets kolesteroltal, men gør det i mindre grad end øget indtag af mættet fedt. Enkeltumættede eller monoumættede fedtsyrer findes i ret store mængder i alle fedtstoffer. Olivenolie og rapsolie har et særligt højt indhold. Flerumættede fedtsyrer kaldes også polyumættede fedtsyrer. Der findes to slags flerumættede fedtsyrer: n-6 og n-3 fedtsyrer eller som de også kaldes omega-6 og omega-3 fedtsyrer. Flerumættede fedtsyrer findes især i bløde margariner og i planteolier. Også fede fisk er rige på flerumættede fedtsyrer. N-6 fedtsyrerne er mest udbredt og findes i alle fedtstofferne, mens nogle af olierne, fx solsikke-, majs- og vindruekerneolie er fattige på n-3 fedtsyrer. Fede fisk og andre planteolier gode kilder til n-3 fedtsyrer. Det drejer sig om blandt andet raps-, soja- og valnøddeolie.

Så det er altså en slags jungle, man bevæger sig i, men jeg håber, du fremover læser din varedeklaration bedre, så du ved, hvilken slags fedtstoffer, du bruger i den mad.

Konklusion

Du skal altså spare på smør, margarine, fritureolie og plantefedt. De indeholder de mættede fedtsyrer, men du må gerne spise af de umættede fedtsyrer. Oliven- og rapsolie er gode alternativer at anvende. Omega fedtsyrerne er virkelig gode at spise, de findes især i de fede fisk, men de kan også købes som kosttilskud i kapselform.

Inspiration til kuren

Fedt er sundt siger eksperterne

10. oktober 2013

Vi har i mange år haft mange myter omkring sundhed og ernæring, og mange af disse kendte råd var egentlige forkerte har nyere forskning nu bevist. Så vi må gerne spise fedt med måde i vores madlavning. I Politiken er der skrevet en lang og detaljeret artikel om disse myter af den kendte ernæringsprofessor Arne Astrup, som kaldes for Doktor Slank. Hele reportagen med gode råd om ernæring kan du læse på dette link. Han har i en årrække været formand for Ernæringsrådet, og han har også modtaget flere priser for sin store arbejdsindsats. Han har også udgivet flere bøger med slankeråd.

Succes med bøger om slankeråd

Astrup er vant til at være i fokus for det sure og det søde. Men det er første gang, at han er landets bedst sælgende fagbogsforfatter ifølge bestsellerlisten.

Inspiration til kuren

Fedtfattige forretter, er det muligt?

11. august 2013

Forretter uden fedt, er det muligt?

Ofte er forretter fede. Det er ikke altid man opdager, at forretten er fed. Fx lyder en agurkesuppe ret sund og slankende. Men mange opskrifter indeholder fløde, olie eller smør. Det er selvfølgelig tilsat for at udfordre og runde smagen af. Men suppen kan sagtens laves uden fedtstof. Det er værd, at huske, at fedtstof skal indtages hver dag også selvom man er på kur. Fedt er essentielt for kroppens overlevelse og nogle vitaminer kan ikke optages, hvis man ikke får fedt. Men fedt er desværre også en synder i forhold til kalorier og ofte får vi rigelig med fedt i kosten og kan som regel godt skære lidt ned på den og derved spare kalorier. Et andet sted man kan spare kalorier på er ved at reducere sukker eller kulhydrater. Det er jo i bund og grund det samme. Men kulhydrater behøver kroppen heller ikke blive overfyldt med. Overskydende energi sætter sig i fedtdepoter og derfor kan man med fordel skære ned for kulhydrater i opskrifter, det kan fx være ved at fjerne sukker.

Sukker i forretter

Sukker i forretter bliver ofte anvendt som et krydderi. Fx kan man i nogle supper med fordel smage suppen til med sukker. Men sukker er hurtige kulhydrater, som godt kan undværes når man er på kur. De får blodsukkeret til at stige hurtigt og falde hurtigt igen. Det er langt bedre, for dig der er på kur at vælge de sunde kulhydrater, det er eksempelvis de grove grøntsager og rodfrugter. Desuden indeholder rigtig mange kulhydrater vitaminer og derfor er det rigtig sundt at få dem.

Fedt i forretter

Fedt er også essentielt, det vil sige, vi skal dagligt have en hvis mængde fedt, for at kroppen fungerer tilfredsstillende. Selvfølgelig dør man ikke af at følge diverse kure og skære meget ned på fedt i perioder. Men fedt er nu en del af vores behov. Fedt indeholder mange kalorier og man bør altid vælge de sunde fedtsyrer. De er ofte i fisk, kerner, nødder eller olier.