Opskrifter

Skønne forretter

Mangler du ideer til forretten? Så må det være din dag i dag! Læs med og bliv inspireret af de skønne forretter.

Forretter sætter standarden for middagen, og det er derfor vigtigt at den er perfekt! Der findes enormt mange forskellige forretter, og de passer alle sammen til noget forskelligt. På soendag.dk har de samlet en oversigt over en masse forskellige forretter, som i kan se lidt eksempler på herunder.

Vegetarisk samosa

Samosa er en skøn indisk ret, som dog kan være lidt besværlig at lave, da filodej kræver lidt øvelse. Denne samosa er med kartoffelfyld. Samosa fungerer perfekt som en let forret. Opskriften har jeg fundet her, men du kan se den herunder også.

Det skal du bruge til samosa

  • 3 plader filodej
  • 30 g smeltet smør
  • 500 g kogte kartofler
  • 100 g spinat
  • 2 tsk mild karrypaste
  • 1 tsk sort sesam eller nigella
  • 1 tsk citronsaft
  • Salt og peber

Sådan laver du samosa

  1. Skær kartoflerne i små terninger og steg dem og spinaten i halvdelen af smørret sammen med karry. Krydr med sesam, citronsaft, salt og peber.
  2. Skær hver plade filodej i 3 lange strimler.
  3. Læg en skefuld fyld i venstre hjørne af strimlen og fold den sammen til en trekant. Fold skiftevis mod højre og venstre, til fyldet er pakket helt ind i hele strimlen.
  4. Pensl filodejtrekanten med resten af smørret og bag i ovnen ved 225 grader i ca. 15 min. Samosa serveres lune.

Bruchetta med parmaskinke

Hvis du nu ikke orker kæmpe med filodej og generelt ikke gider bruge super lang tid på forretter, er bruchetta med parmaskinke et godt bud på en nem forret. Opskriften har jeg fundet her, men denne opskrift kan også ses nedenunder.

Det skal du bruge til bruchetta med parmaskinke

  • 600 g cherrytomater
  • 1 spsk olivenolie
  • 3 spsk hakket basilikum
  • Salt og peber
  • 4 skiver brød
  • 8 skiver parmaskinke
  • ½-1 rødløg

Sådan laver du bruchetta med parmaskinke

  1. Skyl og halvér tomaterne, og læg dem i en skål.
  2. Vend dem med olivenolie, hakket basilikum, salt og peber.
  3. Rist eller grill brødet på begge sider og anret dem med tomater og pynt med parmaskinke, hakket rødløg og frisk basilikum.


TIP! 
Server bruchetta med parmaskinke som forret inden en italiensk pastaret eller lignende.

Skriv et svar