Opskrifter

Sådan laver du en fedtfattig og lækker æbletærte

Æbletærte

Hvordan i alverden skal man lave en æbletærte, der ikke feder- som ovenikøbet er sund og smager fantastisk. Læs her så får du svaret!

Æbletærte med masser af smag

For det første skal du sørge for at vælge nogle æbler, der smager af noget. Jeg har fundet en side, der har en beskrivelse af hver eneste æblesort- på denne måde er det nemmere at finde den rigtige smag. Lad os sige du vil have en syrlig/sød smag, så kan du anvende et James Grieve æble. Det kan bruges til madlavning og desserter. Æblet smager også godt tilsat vanilje eller kanel, som grød eller æbletærte. Ved juletid er et Pigeon æble skønt. Pigeon kaldes juleæbler og kan blandt andet anvendes til julesalater, juleretter, pynt, vinaigrettedressing eller som tilbehør til julens mange kødretter. Æblet kan spises som det er eller tilberedes for at opnå en anden smag og konsistens.

Fedtindhold i din æbletærte

Når du har fundet det rigtige æble med en lækker smag, skal du også beslutte dig for fedtindhold. Du kan spare en del på fedtindhold ved at reducere sukker og smør. Ligeledes kan du i stedet for is, cremefraiche eller flødeskum som tilbehør vælge frisk frugt eller årstidens bær. Tænk over melvalget. En æbletærte behøver ikke udelukkende være bagt på hvedemel. Man kan sagtens kombinere melsorterne, anvende økologisk mel, tilsætte lidt hirseflager, ganske lidt rugmel eller grahamsmel. I stedet for at bruge vaniljesukker kan du bruge vaniljestang osv. Det gælder nok om at tænke i kreative baner.

Børnene vil også være med

Når du laver æbletærte, vil dine børn sikkert elske at være med til enten at lave tærten eller smage den. Mine børn gider ikke skrælle eller vaske æbler. Men de elsker til gengæld at røre rundt i skålen, smage til og kigge på. Der er derfor rig mulighed for både at være sammen med børn og hygge med kagebagning, når du laver æbletærte.

Skriv et svar