Opskrifter på sundt slik
De fleste af os går ofte rundt og gumler på noget sødt i løbet af dagen. Om aftenen foran fjernsynet står der ofte en pose popcorn, chips eller slik med sodavand som tilbehør. Det er ikke ernæringsrigtig kost, men det er svært at kaste vanen af sig. Rygerne har også brug for en cigaret til at få nerverne i ro, og andre har brug for en snack eller noget slik. Det er ikke meget sundere at spise de populære proteinbarer, men hvis man selv laver noget slik, så ved man præcis, hvad de indeholder. En artikel fra ALT for damerne beskriver her opskrifterne på, hvordan man laver sundt slik. Kogebogsforfatter Sif Orellana elsker fredagsslik – og sunde proteinbarer, der er hjemmelavede, forstås. Disse hjemmelavede proteinbarer er fyldt med gode sager som for eksempel hampeproteinpulver, som er sprængfyldt med sunde og nærende fedtsyrer og aminosyrer. Barerne smager fuldkommen fantastisk.
Proteinbarer
15 friske, udstenede medjool-dadler
2 spsk hampefrøolie (du kan også sagtens bruge kokosolie)
1 tsk lakridspulver
50 g hampeproteinpulver (kan købes i helsekostforretninger)
50 g tørrede tranebær
1 dl usmuttede mandler
1 dl hasselnødder
Drys
kokosmel
Blend det hele en stærk blender eller foodprocessor og form 15 proteinbarer. Drys bunden af en lille bradepande med kokost og læg de formede proteinbarer ned i den. Drys med kokos øverst. Pak evt. proteinbarerne ind i lidt madcellofan og giv børnene en enkelt med i eftermiddagsmadpakken. Barerne kan i øvrigt med stor fordel fryses ned og tages op enkeltvis til søde lejligheder.
Billede: m01229