Opskrifter

Kødboller til din bulgursalat

Trænger du til noget nyt i din bulgursalat? Hvad med at tilføje et par kødboller? Læs mere om kødboller i din bulgursalat og bliv inspireret her.

Bulgursalat er super sundt, men man kan godt mangle lidt kød. Det er derfor en rigtig god ide, at tilføje et par kødboller i din salat, og du kan jo lave lige præcis den type kødboller du bedst kan lide og komme i. Jeg har fundet en opskrift på bulgursalat, denne er med citron og skvalderkål og kan ses herunder. Nu mangler du bare, at lave dine yndlings kødboller og tilføje til opskriften.

Det skal du bruge (2 personer)

  • 2dl grov bulgur
  • 4½ dl vand + salt
  • 2 dl nippede, skyllede skvalderkålsblade
  • 2 små økocitroner (riv skallen til dressingen)
  • 200 g fine bønner

Dressing

  • 2 spsk. rapsolie
  • Saften fra citronerne
  • Salt og kværnet peber
  • Evt. lidt fintrevet citronskal

Sådan gør du

Skyl din bulgur grundigt i en sigte. Kog den i det letsaltede vand i 10 minutter. Lad din bulgur trække i 10 minutter, og rør den så igennem med en gaffel. Riv skallen på den ene citron. Skær enderne af citronerne, så de kan stå, og skær skallen og alt det hvide af. Skær fileterne fri af hinderne, og halvér dem. Pres saften ud af resterne. Pisk dressingen sammen, og smag den til med skal og saft. Vend dressingen og citronstykkerne sammen med bulguren. Det kan stå og trække koldt i et par timer, hvis du har brug for det. Nip bønnerne, og kog dem i 2-3 minutter i saltet vand, til de er knap møre. Lad dem køle af i koldt vand, og skær dem i mindre stykker, eller flæk dem som på billedet. Skyl og nip skvalderkålen. Hak den ret fint. Vend begge dele i din bulgur salaten til sidst. Har du ikke skvalderkål, kan du bruge dild, persille eller citrontimian i lidt mindre mængder.

Skriv et svar