Kan man spise sig til en flad mave?
Flad mave er idealet for drenge og piger i dagens Danmark. Men hvordan får man, og nok vigtigst af alt, hvordan vedligeholder man den flade mave? Der findes mange bud på hvordan man opnår den eftertragtede flade mave, og over alt ser man opskrifter som: “Spis dig til flad mave” og “Få flad mave hurtigt “. Jeg elsker mad, og tanken om at spise mig til flad mave tiltaler mig. Jeg er dog et utålmodigt gemyt, så at få flad mave hurtigt er også lige mig, hvis det da virker!
Jeg vil i dag kaste mig over “spis dig til flad mave”, som er en gennemgang af 12 fødevarer der angiveligt giver flad mave.
Sådan kan du få en flad mave gennem kosten
Hvilke 12 fødevarer drejer det sig så om? Lad os se;
- Mandler og andre nødder. Opbygger muskler og reducerer trang til søde sager. Forebygger bl.a. fedme og hjertesygdomme.
- Bønner og bælgfrugter. Opbygger muskler, forbrænder fedt og regulerer fordøjelsen. Forebygger bl.a. tyktarmskræft og forhøjet blodtryk.
- Spinat. Neutraliserer frie radikaler. Forebygger bl.a. fedme og knogleskørhed.
- Mejeriprodukter. Opbygger stærkere knogler og hjælper til vægttab. Forebygger bl.a. kræft og fedme.
- Havregrød. Øger energien, reducerer kolesteroltallet og fastholder blodsukkeret. Forebygger bl.a. Diabetes og hjertesygdomme.
- Æg. Opbygger muskler og forbrænder fedt. Forebygger fedme.
- Kalkunpålæg. Opbygger muskler og styrker immunforsvaret. Forebygger fedme.
- Peanutbutter. Opbygger muskler og forbrænder fedt. Forebygger bl.a. muskeltab, rynker og hjertekarsygdomme.
- Fuldkornsbrød. Forhindrer kroppen i at oplagre fedt. Forebygger bl.a. fedme og hjertesygdomme.
- Olivenolie. Sænker kolesteroltallet og styrker immunforsvaret. Forebygger bl.a. kræft og for højt blodtryk.
- Proteinpulver. Opbygger muskler og forbrænder fedt. Forebygger fedme.
- Bær. Beskytter hjertet, styrker synet, forbedrer balancen, koordinationen, og korttidshukommelsen. Forebygger hjertesygdomme, fedme og kræft.
Når man sidder og læser alle de gavnlige virkninger disse 12 fødevarer har på krop og helbred, så er der ingen undskyldning for ikke at have elementer af disse fødevarer med i den daglige madlavning.
Jeg vil anbefale alle at have de 12 fødevarer med i den fremtidige madplan.