COOKIE- OG PRIVATLIVSPOLITIK
Inspiration til kuren

Derfor er søvn vigtigt for din sundhed

2. september 2014

Nødvendigt ritual

Vi siger godnat, går i seng, drømmer sødt og står op igen. Sådan oplever vi søvnen, som vi næsten bruger en tredjedel af vores liv på at få. Vi tager søvnen som en selvfølge og går i seng hver aften, selvom de fleste af os ikke ved, hvad søvnen egentligt gør for kroppen, og hvorfor vi behøver den. Faktum er, at der sker en lang række processer i kroppen, når vi sover, som alle er med til at holde os sunde og raske.

Nedsættelse af energiniveauet

I søvnen nedsættes kropstemperaturen, hvilket gør at kroppen ikke har brug for så meget energi til at holde sig igang – og dermed ikke behov for at indtage så meget føde. Hvis man ikke får søvn nok, ødelægges kroppens evne til at sænke kropstemperaturen – hvilket kan sætte kroppens termostat ud af funktion

Appetitregulering

Flere undersøgelser viser, at dårlig søvn kan føre til fedme, da kroppen i søvnen reducerer mængden af stresshormonet kortisol, som er et hormon, der styrer vores appetit.  Hvis blodet indeholder meget kortisol, bliver man meget sulten. Derfor kan dårlig søvn føre til for stor mængde kortisol og dermed et større indtag af kalorier end nødvendigt.

Styrkelse af immunforsvaret

Søvnen er afgørende for kroppens immunforsvar. For at danne visse stoffer, som har betydning for immunforsvaret, er det vigtigt at få nok søvn. Voksne har behov for cirka 7 timers sammenhængende søvn, mens børn har et langt større søvnbehov.

Hukommelsen

Søvnen har også en afgørende betydning for opbygningen af hjernen. I søvnen lagres informationer og begivenheder i hjernen – specielt i den del af søvnen, hvor vi drømmer. Hvis man modsat ikke får nok søvn, vil informationerne ikke blive lagret ordentligt, og man bliver dårligere til at genkalde ting, man tidligere har oplevet.

Andre funktioner

Søvnen bevirker også, at blodkarrene holdes i form og modvirker at de stivner og dermed udvikler forkalkningssygdomme. Derudover hænger søvn og humør uløseligt sammen . Hvis man får dårlig søvn i en længere periode, vil man komme i dårligere humør. Søvn gør også, at man bedre kan koncentrere sig og yde sit bedste.

Læs mere på bloggen

You Might Also Like