Spis dig sund udenfor – lav mad på altanen
Vi har alle brug for vores frirum i hverdagen til at komme væk fra stress og jag. Det er ikke alle af os, der har mulighed for at få en altan, men dem af os, der har, har nogle helt særlige fordele. Du får her frisk luft, ekstra plads og mulighed for at foretage dig en række aktiviteter, der bare ikke er det samme indendørs.
Madlavning er en af dem. En varm sommeraften er det ideelle tidspunkt at bruge hjemmets frirum til at lave en sprød salat, en fedtfattig bøf og nyde hinandens selskab i – lyder det ikke som en komplet følelse? Vi giver dig her gode råd til sunde sommersalater, du kan lave og spise udenfor for at komme i det helt rigtige afstressede mood.
Græsk salat
En af de hvis ikke den mest populære sommersalat. Den består ikke af klassiske danske råvarer, og for mange er den lig med sommerferie sydpå. Man kan anrette den på forskellige måder, men den indeholder oftest altid det samme: tomatskiver, agurk, peberfrugt, løg, rødløg, hvidløg, fetaost og oregano. Afhængig af hvor sund du har behov for at være, kan du skære lidt ned på fetaosten og eventuelt udelade pitabrødene og tzatzikien ved siden.
Fordel tomat, agurk, peberfrugt og løgene på et fad eller miks det hele sammen i en skål. Kom herefter fetaost, oregano og eventuelt olivenolie ovenpå. Lav brødene og tzatzikien ved siden af. Rist eventuelt brødene med olie, salt og oregano.
Kyllingesalat med quinoa
Quinoa er blevet voldsomt populært i det danske køkken, og det er ikke uden grund. De små frø er fyldt med især proteiner og omega 3 fedtsyrer, som hjælper på kolesteroltallet. Kog quinoaen i cirka 15 minutter og skyl herefter vandet fra. Selve salaten kan sammensættes på en række forskellige måder. Du kan starte med at stege kyllingen og skære den i små stykker. Herefter kan du blande både quinoa og kylling i en salat med blandt andet babyspinatblade, granatæblekerner, asparges og mynteblade. Smag til med salt og peber.
Som ekstra tilbehør anbefales det til denne ret at lave crutoner ved siden af. Skær hvidt brød i små tern og kom det på en pande med smeltet smør og salt efter behov. Lad dem blive gyldenbrune og brug dem som topping på salaten.
Dansk kartoffelsalat med urter
Kartoffelsalat er en af de mest danske sommerretter, der findes. Vi kommer derfor heller ikke uden om den på vores liste, hvor den også passer ind, fordi den både er sund og nem at lave. Kog cirka et kilo kartofler. Bland persille, dild, estragon og purløg sammen med salt og olie. Tilføj eventuelt andre krydderier og urter efter behov. Bland kartofler og krydderblanding sammen for så til sidst at tilføje oliven og eventuelt ostetern.
Lad kartoffelsalaten hvile tildækket på et bord inden servering. Kartoflerne skal være afkølede, da retten er klart bedst at spise som kold og eller delvist kold.
Anden madlavning resten af året
Dine udendørsarealer kan også bruges til madlavning resten af året, om end det om sommeren er mest ideelt. Har du en tildækket terrasse eller altan med varmer, kan du sagtens lave andre mere sæsonbetonede retter resten af året. Mange ser salater som en sommerting, men der findes også tungere og mere fyldige salater til koldere tider – uden at det behøves at blive decideret usundt.
Vil man gerne holde grillen lidt i gang, er mange danskere også begyndt at grille i de koldere perioder. Maden smager ganske enkelt bare bedre, og man kan sagtens lave grillmad, der ikke er fyldt med fedt og olie. Ristet brød med krydderier? Stegte grønsager? Stegeklare bøffer? Grillen på altanen kan klare det på alle tider af året.