Opskrifter

Proteinchokoladeis

Kender du denne overskrift? Den lyder som en kombination af noget sundt og noget usundt. Protein lyder sundt, men chokolade lyder usundt.

De fleste af os lider af vægtproblemer, men næsten alle elsker chokolade, så hvad gør man så, hvis chokolade er en forbudt ingrediens i din slankekur? Du må ikke snyde og bare spise løs af usunde varer, så ødelægger du din kur.

Mange gange har vi jo tendens til at spise noget lækkert, det kan være til aftenkaffen eller som dessert til aftensmaden, og det kan også være midt på dagen. Du må ikke falde i gyngen og købe en chokoladebar eller købe en usund fedende chokoladekage Men du kan faktisk redde situationen på en nem og smart måde.

Jeg har nemlig fundet en komplet opskrift på, hvordan man laver sin egen chokoladeis med masser af proteiner i, så den er meget sund for dig.

Man har simpelthen skåret det usunde fra den normale chokoladeis og tilføjet nogle sunde ingredienser, og det giver følgende resultat. Her få du hemmeligheden, jeg fandt opskriften i bladet ALT for damerne.

Sådan laver du proteinchokoladeis med chokoladesovs

INGREDIENSERNE DU SKAL BRUGE:

IS:
1 spsk rå kakao
1 scoop Third Wave Nutrition proteinpulver med chokolade eller vaniljesmag
1 spsk yaconsirup eller kokospalme sirup
1 dl super-mineralmælk
2 frosne bananer i skiver

CHOKOLADESAUCE:
1 tsk yacon sirup eller kokospalmesirup
1 spsk kokosolie, smeltet
2 dråber stevia f.eks. Sweet Leaf
1 tsk rå kakao

Sådan laver du proteinchokoladeis med chokoladesovs:

 

Rør først isen ved at blende rå kakao, proteinpulver og yacon sirup med Super-mineralmælk. Tilsæt derefter de frosne bananer og blend godt. Har du ikke en kraftig blender som f.eks. en VitaMixer, kan det være en god idé at bruge en stavblender eller en foodprocessor i stedet.

Tilbered chokoladesaucen ved at røre yacon sirup eller kokospalme sirup, smeltet kokosolie, stevia og rå kakao godt sammen.

Tip!

Hvis du ikke har køkkenudstyr, som er kraftigt nok til at blende frosne bananer, kan du bruge bananer, som ikke er frosne, blende det hele som en smoothie, og fryse massen i isforme til ispinde i stedet.

 

Skriv et svar