Opskrifter

Perfekt kalorielet æggekage

Æggekage er en delikatesse, og den er rigtig god til en slankekur, som aldrig nogensinde får samme titel. For det kan til tider være deprimerende – men det er slut med denne perfekte æggekage! Her får du nemlig endelig lov til ren nydelse og forkælelse uden du bagefter skal have den dårligste samvittighed tyngende ned over dig.

Den perfekte æggekage

Æggekage er som førnævnt, som skabt til vægttab.  Hvad der er godt i denne æggekage, er at den er fuld af grøntsager og protein. Den er godt mættende og med en salat, vil du være godt med i forhold til vitaminer.

Det skal du bruge:

  • 2 æg
  • 1 stor spsk. græsk/tyrkisk yoghurt (10%)
  • Et skvæt piskefløde
  • 80 g kød (Cocktailpølser, kylling eller andet)
  • 80 g cherrytomat
  • 35 g Emmental-ost
  • Cayennepeber
  • Salt
  • Purløg
  • Evt. salat

Sådan gør du:

  • Varm ovnen op på 200 grader, almindelig ovn.
  • Start med at stege kødet i olie på en lille pande. Da jeg brugte cocktailpølser, skar jeg dem først i 3 skiver pr. pølse. Når de har fået lidt varme, kommer du tomaterne ved.
  • Imens det står og godter sig på panden, pisker du æg, yoghurt og fløde i en skål. Når massen er ensartet, tilsætter du salt og cayennepeber. Til sidst rives osten ned i æggemassen.
  • Hæld æggemassen udover kød og tomat, og sluk for blusset. Kom selve panden ind i ovnen og giv det ca. 15 minutter.

For at gøre æggekagen endnu bedre, kan du vælge at servere den med frisk purløg fra haven (hvis det er en mulighed) eller med en let, men meget lækker salat. Du vil have det ovenud glimrende bagefter, og grundet proteinerne, vil du ikke få trang til de søde sager efter måltidet!

Velbekomme og rigtig god appetit.

Læs endnu en god opskrift på æggekage her.

Skriv et svar