Fedtfattig rabarberkage
Fedtfattig rabarberkage.
Du skal bruge:
500 gram rabarber
250 gram sukker
250 gram hvedemel
100 gram kokosmel
3 tsk. bagepulver
1 spsk. vanillesukker
3 æg
1 æggehvide
Tilberedning
Bland og rør kokosmel, mel, sukker, bagepulver, vaniliesukker, æg og æggehvide sammen til en dej. Rabarberne renses og snittes i mindre stykker. Rabarberstykkerne blandes i dejen. Dejen kommes i en lille bradepande 30 x 45 cm., der er beklædt med bagepapir.
Bagetid: Ca. 50 minutter. 175 grader forvarmet ovn.
Fakta om rabarber
Rabarber (Rheum rhabarbarum) stammer fra det østlige Middelhavsområde og Lilleasien. Den kendes første gang fra Kina i det 28. århundrede f.Kr.. Oprindeligt blev rabarberens rod anvendt som lægemiddel i blandt andet Kina. Nu om stunder anvendes den imidlertid i madlavning. Da det er stængelen, der anvendes, og ikke frugterne, betragtes planten som en grøntsag. I praksis anvendes den dog oftest som en frugt til blandt andet saft, syltetøj og marmelade samt i desserter og kager. I disse tilfælde tilsættes et sødemiddel, traditionelt sukker, som smagsmæssigt neutraliserer indholdet af citronsyre, æblesyre og oxalsyre.
Denne del af rabarberen skal du ikke spise
Rabarberstænglen, som er den vi normalt spiser, er fyldt med antioxidanter og kalk, og derfor lige så sund, som den smager godt. Men nede ved roden og selve bladet indeholder oxalsyre, som kan give kvalme, opkast og svaghed selv i små mængder. Så sørg for at skære roden helt væk og det samme med bladdelen, og vask stænglen godt, før du koger eller bager den.
Oxalsyre i rabarber
Rabarber er bedst tidligt i sæsonen og indtil omkring Skt. Hans. Rabarber indeholder små mængder oxalsyre, og i højsommeren stiger mængden af oxalsyre i stilkene. Oxalsyre kan bevirke en ubehagelig reaktion på tænderne, som nogle mennesker ikke bryder sig om. Men, hvis man nøjes med at spise rabarber fra det tidspunkt de kommer frem og indtil midsommer, skulle det ikke være noget problem.
Billede: ReflectedSerendipity