Opskrifter

Fedtfattig hønsesalat til frokosten

En hønsesalat som tilbehør til rullepølsen på rugbrødet går man aldrig helt fejl af. Den cremede konsistens er meget velegnet til den måske lidt tørre rugbrød – og når den nu også findes i en fedtfattig udgave til de som er til den slankere side, så er denne opskrift mere end velegnet til det!

 

Lækker, fedtfattig hønsesalat

Ingredienser:

Kyllingen
1 kylling
1-2 løg
3-5 gode stykker persillerod
1 stilk basilikum (tørret basilikum kan bruges istedet)
1 stilk timian (tørret timian kan bruges istedet)
2-3 l vand (kyllingen skal være helt dækket)
2 bouillon terninger (hønse boullion)
1-2 gulerødder
salt og peber

Dressingen
1 glas aspargessnitter (har man ikke hjemmelavet, kan man evt. kan man købe en dåse.)
1 glas skivede champignon (har man ikke hjemmelavet kan man evt. kan man købe et glas)
2-3 spsk. fromage frais 0,5%
1-2 spsk. god mayonaise (har man ikke hjemmelavet kan man købe den gode i pose)
1-2 spsk. citronsaft
1 tsk. god dijon sennep
salt og peber

Sådan gør du

Selvom det med de mange ingredienser måske ser lidt uoverskueligt ud, så vil du helt sikkert ikke fortryde, at du går i gang, når du smager det færdige resultat. For det er nemlig langt bedre end supermarkedernes hønsesalater, som er proppet med tilsætningsstoffer og konserveringsmiddel. Her ved du, hvad du propper i munden!

  • Kyllingen koges til den falder fra hinanden, derefter fiskes den op og køler af. De kogte grønsager og krydderurter sies fra og smides ud. Evt. kan man give det til hunden, hvis man har en sådan.
  • Kyllingen pilles og alt skind og ben tages fra. Hvilket kød man bruger til hvad, er en smags sag. I denne opskrift vil brysterne blive serveret sammen med suppen og det resterende kød bruges til hønsesalaten.
  • Dressingen røres og smages til med salt og peber, den skal være frisk i smagen. Asparges og champignon røres ud i dressingen og hønsekødet, som er delt i små stykker på størrelse med asparges. Champignonerne tilsættes og røres grundigt rundt.
  • Hønsesalaten sættes på køl til næste dag, så den får trukket godt.

Lyder det ikke meget lækkert? Så bare se at komme i gang, for denne opskrift vil helt sikkert blive en smagssucces for dig og dine nærmeste. Velbekomme!

 

Billede: cyclonebill

Skriv et svar