Inspiration til kuren

10 trin til en god detox kur

Er du ikke kommet helt i mål med sommerkroppen endnu? Og er du træt af diverse slankekure, der bare udmatter dig? Læs med her og se 10 trin til en god sommer detox kur.

Slankekure mig her og slankekure mig der. Du skal gøre det ene og det andet for, at få en lækker summerkrop. Nej! Det du skal gøre, er at prøve en detox kur. Inde på femina.dk har jeg fundet en sommer detox kur, hvor chefdiætist Lisa Bolting giver 10 gode råd til en sund sommerkrop. Se dem herunder.

De 10 trin 

1. Glem slankekure
Du behøver blot sige ordet slankekur, og du ved, at det drejer sig om en kortvarig periode fyldt med pinsler, sult og humørsvingninger, som ikke hjælper di i det lange løb

Sæt dig i stedet for ind i, hvad der er sundt, og hvad der er usundt, og hold øje med portionsstørrelserne.

2. Spis løs af sæsonens frugter og grønsager
Om sommeren vrimler det med lækre grønsager, frugter og skaldyr – så det er bare med at tage for dig af retterne. Udnyt de mange friske råvarer, som findes i butikkerne, og bliv inspireret til at lave nye retter.

3. Flyt udendørs
Kom ud i solen og få din daglige dosis D-vitamin. Udnyt de lange lyse aftener og gå, løb eller cykel en tur. For at vedligeholde et godt helbred skal du være aktiv 30 minutter om dagen 5 gange om ugen.

4. Nordiske traditioner
Der er meget, der tyder på, at en traditionel nordisk diæt er langt sundere en konkurrenterne fra Middelhavet og Frankrig. Kun 10 procent af svenskerne er overvægtige hvorimod 25 procent af englænderne har lidt for meget på sidebenene, og allerværst er det i USA, hvor hele 66 procent vejer for meget.

5. Kom sovende til resultaterne
En af de mest effektive måder at give din krop en detox på, er ved at sove. Det er når du sover, at kroppen restituerer sig selv og kommer sig ovenpå dagens strabadser.


6. Drop sukkeret
Sukker er kulhydrater, og de overskydende kalorier opbevares i kroppen som fedt. Hold øje med ingredienslisten, når du køber ind. Sukker går nemlig under mange forskellige navne:


– laktose (mælkesukker)
– majssirup
– sirup
– fructose
– sucrose
– dextrose
– sorbitol
– xylitol

7. Sig nej!
Føler du, at du konstant halser rundt for at nå alle dagens gøremål? Lær at sige nej! Føler du dig overrumplet af alle dine daglige planer, så er det på tide, at du siger nej, og aflyser nogle af alle dine planer.

8. Lidt, men ofte
Du må ikke blive for sulten. En detox er ikke en sultestrejke. Hvis du glemmer at spise og bliver for sulten, er du meget mere tilbøjelig til at overspise, når du får chancen. Sørg derfor for at sprede måltiderne ud over hele dagen, og skær i stedet ned på portionsstørrelserne.


9. Kornene skal være fulde
Kulhydrater er ikke farlige, så længe de stammer fra fiberholdige kilder. Du skal vælge fuldkornsprodukter, når du spiser brød, pasta eller ris. Fiberindholdet i fuldkorn hjælper dig til mere energi og holder dit blodsukker stabilt, og afhjælper forstoppelse.


10. Kreativitet frem for alt
Detox handler ikke kun om at få kroppen på ret køl, det er også en oplagt chance for at se anderledes på tingene og tage dem op til revision.

Prøv at ændre på dine rutiner:

-Sluk for fjernsynet
-Tag cyklen og ikke bilen
-Ryk rundt på dine møbler

Andre gode detox kure

Inde på altfordamerne.dk har de også et bud på en detox kur, se den her. En anden detox kur jeg har fundet, er inde på matildemac.dk, denne er en 3 dages detox kur, og du kan se den her.

 

Skriv et svar