COOKIE- OG PRIVATLIVSPOLITIK
Browsing Tag

Fisk

Alt om slankemad

Bliv sund med fisk

4. juni 2014

 

Selv om det ikke nødvendigvis slanker, hvis man spiser en masse fisk, så er det alligevel en afsindig god ide at gøre. Hvis du bare sørger for at få mindst 350 gram fisk om ugen, nedsætter du nemlig risikoen for en række sygdomme. 

Let at lave

Fisk er oveni utrolig let at lave. Det kan tilberedes på et hav af forskellige måder, og hvis du ikke har ret meget tid til at lave mad så tager det som regel kun 5 minutter at stege en frisk fiske filet. Du kan jo kombinere med en light sovs og lidt kartofler. Lettere bliver det vist ikke at lave aftensmad.

Forskellige typer af fisk

 

Der er forskel på fisk. Overordnet set kan de deles op i fede og magre typer. Du kan dog roligt spise løs af begge slags. De 200 gram af de 350 gram om ugen bør være fede fisk så som laks eller makrel. En god huske regel er at to hovedmåltider om ugen bør være fisk og så kan man jo også let bruge det som pålæg. 

Men husk!

 

Husk dog at panering ikke er særlig sundt eller slankende. Skal du tabe dig skal du derfor så vidt muligt undgå at spise for meget paneret fisk.

Alt om slankemad

Bliv slank med fisk

20. maj 2014

Vi spiser for lidt fisk i vores hverdag. Vi kan leve endnu sundere, hvis vi spiser mere fisk fremover. Læs her hvad slankedoktoren udtaler om fisk: De sunde fedtstoffer har betydning, idet de nedsætter blodets evne til at størkne, og derved mindsker fisk risikoen for blodpropper. Det anbefales, at man får 300 g fisk om ugen. Det svarer til, at du spiser fisk en gang om ugen og ½ stk. brød med fiske-pålæg om dagen. Vælg alle typer fisk og især de fede. Selv om vi kalder det fede fisk, er de faktisk slet ikke så fede endda. Mange af dem indeholder ikke mere fedt, end der er i magert okse- og svinekød. Når du spiser fisk i en slankekost, får du altså ikke for meget fedt, men derimod tilpas af det fedtstof, der er gavnligt, hvis du har forhøjet kolesterol.

Gode fisketyper til den varme mad er:

Sild, laks, makrel, ørred og hellefisk. Du vil finde forslag til gode fiskeretter i vores opskrift-samling. Pas på de panerede fiskeretter. De suger meget fedtstof under tilberedningen.

Fisk som pålæg

En god måde at få mere fisk på er ved at vælge det som pålæg. Spis gerne ½ stk. brød dagligt med fisk. Fisk kan også bruges som fyld i burger, madboller, pitabrød eller som fyld i en pasta-, ris- eller grøn salat. Hælder du olien fra fiskekonservesen, er der ikke noget i vejen for også at bruge de produkter, der ligger i olie. Gode fisketyper til pålæg er:

Fiskekonserves som makrel i tomat, tun, sardin og kippers.

Marinerede sild og kryddersild, undgå karrysild og andre, der ligger i creme fraiche- eller majonæsedressing.

Røget fisk som makrel, sild, hellefisk, ørred og laks

Skaldyr

Fiskerester fra den varme mad

Her har jeg fundet en rigtig lækker og sund slankeopskrift med fisk. Den er nem at følge og god til dig som gerne vil leve kalorielet, samtidig med at du får god mad.

Du kan meget mere om fordelene ved at spise fisk på den her side.