COOKIE- OG PRIVATLIVSPOLITIK
Browsing Tag

Dip

Opskrifter

Tunmousse med grissini

13. september 2014

Her vil jeg give jer en lækker opskrift på en sund og slankende forret, som består af tun samt grissini samt et par andre ingredienser, som giver udtryk for en sydlandsk ret, som egner sig til spansk tapas eller ved andre lejligheder. Man kan også kalde den for tun-dip, som de gør på søndag.dk, hvor jeg fandt denne lækre opskrift på tunmousse. Grissini er jo sprøde sticks, som minder om tynde miniflutes, som man dypper ned i forretten, som i dette tilfælde er en lækker hjemmelavet tunmousse. Denne slags retter er en perfekt aperitif til mange hovedmåltider, som både børn og voksne elsker. Børnene elsker små hapse-retter, og det er så hyggeligt at sidde over i længere tid eventuelt i selskab med et godt glas vin, så er weekend hyggen allerede på vej. At det så tilmed er både sundt og nærende er kun en ekstra herlig detalje ved denne tunmousse.

Continue Reading

Opskrifter

Moderne tzatziki

28. august 2013

Tzatziki har altid været en af mine sommerfavoritter og den behøver faktisk slet ikke være sund eller fed i det. Den kan sagtens kombineres med en fornuftigt slankekur, så at man stadig kan føle det er sommer. Her kommer mit bud på en lækker moderne tzatziki.

Ingredienser:

300 gram agurk

200 gram gulerod

1 fed hvidløg

300 gram græsk yougurt (så lidt fedt som muligt)
3 spsk hakket estragon (frisk)

Salt og pebet

Sådan gør du:

Halver agurken og skrab kernerne ud med en teske. Skær derefter agurken i små terninger.Skræl gulerod og skær i strimler, riv derefter groft. Bland herefter gulerod og agurk med resten af ingredienserne. Afkøl og når den er kold er den klar til at komme på bordet. Velbekomme!

 

Billede: futureshape

Inspiration til kuren

Sunde dips

1. juli 2013

Har du også lidt for mange gange gravet så dybt i dipskålen, at din KIM’s saltskrue til sidst var så dækket af dip, at man kunne forledes til at tro, at den ikke var der? Fortvivl ej. Dip findes i mange forskellige både sunde og lækre varianter og behøver ikke bare udgøre det kalorietunge tilbehør til kaloriesyndere som chips. Dip kan også bruges som lette mellemmåltider, forretter eller til at gøre snacks eller salater lidt sjovere. Har du sprøde grøntsager som asparges, bladselleri, peberfrugt, gulerodsstave, agurkestave, forårsløg eller lignende liggende og lidt ekstra tid på hånden, er der her en række forslag til lækre, kaloriefattige dips.

6 gode dips

Denne tunmousse fra Femina er lækker og cremet og perfekt til brød og sandwiches, som forret eller som dip. Den passer især rigtig godt til græskarsuppe. En anden variation af tunmoussen er denne røgede laksemousse fra Hjemmet – brug eventuelt begge opskrifter til at lave en lækker, moussefyldt forret, der kan spædes til med hjemmebagt landbrød, rejer og salat.

Lone Vitus, forfatteren fra Beretninger fra et autentisk landbrug har her lavet, hvad hun selv kalder verdens bedste hjemmelavede guacamole. Guacamolen er ganske rigtigt helt vanedannende med både sin smag og sin cremede konsistens. Brug den som tilbehør til chiligryderetter, til brød eller til grøntsager og brug eventuelt lidt tid på Lone Vitus’ side, som er fyldt med opskrifter på alt fra syltede sager til menneskekærlige middagsretter.

Christian Bitz og Arne Astrup står bag ”Verdens Bedste Kur,” bestsellerbogen som får kiloene til at rasle af dig med slankemad, der er både spændende og kaloriefattigt. De to herrer kommer her med forslag til tre slankende dips; pesto, mynteskyr og hummus. Du kan prøve opskrifterne på Iforms side her og læse mere om grundprincipperne i ”Verdens Bedste Kur” her.

Sunde chips-alternativer

Med en række sunde dipalternativer på hånden, står du måske og mangler det noget, der skal dyppes ned i din guacamole, mynteskyr eller laksemousse. Efter en aften med drinks og hygge kan det være fristende at åbne for posen med chips, men faktisk er der så meget fedtstof i en enkelt pose chips, at det svarer til en halv pakke smør, fortæller Lise Bolting fra Slankedoktor.dk. Heller ikke denne gang er der grund til at fortvivle – chips behøver nemlig heldigvis ikke at komme fra KIM’s og sprænge kalorierammerne – Arla laver her rodfrugtchips af pastinakker, persillerod, jordskokker og gulerødder, mens den Femina.dk her kommer med 5 sunde alternativer til chips – prøv for eksempel deres rødbedechips og knækbrød.

Billede: crd!