Lækre salater kan indeholde mange kalorier
Lækre salater
På et tidspunkt var lækre salater dem med agurk og tomat. I dag er det helt anderledes. En lækker salat kan sagtens indeholde nødder, frugt og ost. Den kan indeholde syltede eller røgede madvarer eller blomster fra haven. Lækre salater er nogle vi kan lide og de er ofte veldefinerede af hver enkel af os. Der er nemlig ikke en opskrift, der er den rette og vi kan derfor svælge os i opskrifter. Det er heldigt for os, som er nød til at passe på vægten og for os som kan lide at spise sundt. På internettet har jeg fundet en samling, hvor der findes 25 forskellige salater.
Lækker salat
Når man skal lave en fedtfattig salat er man i vores tid også i risiko for at fejle. Det er netop fordi en salat i dag ikke pr. definition er sund. Lad os kigge på 2 salater. Hvilken en har det højeste kalorieindhold?:
Salat med cherrytomater og soltørrede tomater
- ½ salathoved
- 250 gram cherrytomater
- 250 gram blandede svampe tørstegt i ovnen
- 1 skalotteløg hk fint
- 1 spsk soltørrede tomater fra glas
- ½ agurk i tynde strimler
- 1 håndfuld purløg
Salat med cherrytomater og majs
- ½ salathoved
- 250 gram cherrytomater
- 250 gram blandede svampe tørstegt i ovnen
- 1 skalotteløg hk fint
- 1 spsk majs fra dåse
- ½ agurk i tynde strimler
- 1 håndfuld purløg
Det er selvfølgelig den sidste salat der er mest fedtfattig. Synderen i første opskrift er de soltørrede tomater. Det er fordi de ofte ligger i en lage af solsikkeolie. Olie er rent fedt og altså fyldt med kalorier. Hvis du gerne vil bruge soltørrede tomater, skal du derfor bruge de soltørrede tomater der ikke har ligget i olie. Majs fra dåse er som oftest tilsat konserveringsvæske, men kaloriemæssigt er det ikke det samme som en olie. Andre syndere i salater er: nødder! De er super sunde og vi bør spise masser af dem. Men de er fyldt med kalorier og derfor skal man huske at spise en mindre portion, hvis der er nødder i. Dressing er også altid værd at være opmærksom på da nogle dressinger indeholder mange kalorier.