Opskrifter

Lækker rabarbertærte med marcipan

Rabarbertærten er et eksempel på, hvilke gode ting foråret medbringer. Tærten smager fantastisk og ser vildt lækker ud! Læs med og hvordan du laver den skønne tærte her.

Har du brug for en grund til, at lave lidt havearbejde? Så kommer der en her! Tiden er kommet til, at hive de lækre rabarber op af jorden, for nu skal der nemlig laves rabarbertærte. Er der nogen bedre grund end en god tærte? Nej vel. Opskriften er fundet på femina.dk og du kan se hvordan du gør lige herunder.

Det skal du bruge (6 personer)

100 g sukker

2 æg

100 g smeltet smør

100 g hvedemel

50 g kokosmel

1 tsk. bagepulver

Korn fra ½ vaniljestang

100 g marcipan i små terninger

300 g rabarber i små skiver

4-5 spsk. rørsukker

1 tærtebund med løs bund, enten rund med en diameter på 20 cm eller en aflang på 10 x 30 cm

Smør til formen

Sådan gør du

Pisk sukker og æg godt sammen. Rør smørret i lidt efter lidt. Bland hvedemel, kokosmel, bagepulver og vaniljekorn sammen, og vend det i dejen. Vend marcipanstykkerne i til sidst og 1/3 af rabarberstykkerne i dejen. Fordel dejen til din rabarbertærte i en smurt form. Placer resten af rabarberstykkerne oven på dejen, tryk stykkerne lidt ned, og drys rørsukker over den ubagte rabarbertærte. Bag din rabarbertærte midt i en varm ovn ved 170°  i 30-35 minutter. Server din rabarbertærte lun og med flødeskum eller vaniljeis til, dette kan dog eventuelt erstattes af vaniljeskyr, for slankekurens skyld.  Nyd den i haven eller på terrassen, når solen skinner.

Andre versioner af rabarbertærten

En anden opskrift på rabarbertærten har jeg fundet på soendag.dk. Deres udgave er sund og beskrives som smagende himmelsk. Se den her.

Skriv et svar