Inspiration til kuren

Bliv slank efter en fødsel

Vi er født med forskellige gener og adfærd

Når man har født trænger man ofte til at tabe nogle kilo. For nogle sker det helt automatisk, de taber sig hurtigt inden for et halvt år, mens andre må kæmpe en kamp. Det er et spørgsmål om genetik, adfærd og miljø. Hvis man bor i et område fyldt med masser af fristelser, kan det være lettere at falde i. Familiens støtte betyder også rigtig meget i perioden efter en fødsel. Det kan være svært, at have overskud til den rigtige ernæring, når man både skal amme, passe baby, passe hjem og have det fulde overblik. Mange kvinder inklusive mig selv, havde slet ikke fri under mine barsler. Der var både arbejde, studier og barsel. Det var svært at spise sund og tabe sig. Men jeg fandt hurtigt nogle fif.

Amning

Når man ammer, forbrænder man kalorier. Dog er det ikke til at sige om man bare spiser tilsvarende ekstra når man ammer og så har det ingen energireducerende effekt. Men alle steder læser man at amning skulle være godt for forbrændingen.

Bliv slank ved at gøre rent

Hvis man har flere børn, ligesom jeg har, så er rengøring meget nødvendigt i hverdagen. Der forbrændes energi hver gang man støvsuger eller ordner badeværelset.

Gå ture med barnevogn

Sammenlagt gik jeg nok 1-3 timer med barnevognen om dagen. Det afhang lidt af hvor meget jeg gad og gå og hvor nødvendigt det var for den lille. Jeg var ikke selv ude og løbe med barnevognen, men jeg så da et par mødre løbe afsted, mens de havde barnevognen trillende foran sig. Vældig smart.

Kost og ernæring

Uanset om jeg havde tid, var træt eller manglede overskud var jeg nød til at tænke over hvad jeg spiste. Dette var selvfølgelig, fordi jeg ammede. Jeg tænkte ikke så meget over kalorierne før jeg var færdig med at amme. Men jeg holdte øje med min vægt og den faldt stille og rolig i løbet af det første år. Hvis den var begyndt at stige, ville jeg være nød til at omlægge min kost.

Skriv et svar