COOKIE- OG PRIVATLIVSPOLITIK
Opskrifter

Skønne hindbærsnitter

20. juni 2014

Lyst til en lækker sommer snack? Prøv hjemmelavede hindbærsnitter! Læs med og se hvordan du gør her.

Hindbærsnitter smager skønt og de skriger nærmest af sommer. Jeg har derfor fundet nogle opskrifter på hindbærsnitter, så du selv kan lave dem.  Jeg har fundet en opskrift på hindbærsnitter på soendag.dk og du kan se den lige her.  En anden har jeg på arla.dk og den kan ses her. Den sidste har jeg fundet på femina.dk og den kan du se herunder.

18 stk. hindbærsnitter

  • 275 g koldt smør
  • 375 g hvedemel
  • 60 g smuttede mandler blendet til mel
  • korn af en god stang vanilje
  • 200 g sukker
  • ½ tsk. hjortetaksalt
  • 1 æg
  • 250 g god hindbærsyltetøj
  • 1 æg til pensling
  • sukker
  • 150 g flormelis
  • 2-3 spsk. kogende vand
  • Krymmel/sukkerstjerner

Sådan gør du

Skær smørret i små firkanter. Smuldr det i de to slags mel til en grynet masse. Bland vaniljekorn, sukker og hjortetaksalt, og kom det i dejen. Pisk ægget let sammen, og ælt det i dejen, til den er ensartet. Del dejen i to lige store portioner. Rul hver del ud til en 30 x 30 cm stor, 3 mm tyk plade mellem to stykker bagepapir. Stil dejen til dine hindbærsnitter på køl i en time.

Tag en dejplade ud af køleskabet, og fjern det øverste stykke bagepapir; pensl med lidt æg i kanten. Fordel syltetøj på hele fladen i et jævnt lag. Fjern det ene stykke bagepapir fra den anden plade, og pensl kanten med æg. Læg pladen over marmeladen, og fjern det andet stykke bagepapir. Tryk først let i midten, så der ikke er luft mellem lagene, og dernæst rundt langs kanten. Pensl overfladen med æg; prik tæt med en gaffel, og drys med sukker. Bag kagen i en 190° varm ovn i 25-30 minutter, til den er flot gylden. Lad den køle af på en rist.

Skær kagen i tre baner, og del hver bane i 6 firkanter eller hvor store du vil have dine hindbærsnitter. Rør glasuren sammen. Fordel glasuren på dine nybagte hindbærsnitter, og drys med krymmel/sukkerstjerner. Hindbærsnitter kan uden problemer opbevares i en plastbøtte på køl i 8-10 dage.

Billede: cyclonebill

Læs mere på bloggen

You Might Also Like