COOKIE- OG PRIVATLIVSPOLITIK
Mors tips

4 tips til en slankere hverdag

17. november 2018

Den slanke linje udskiftes til fordel for sofaen og usund take away mad. Vi kender det alle i en travl og hektisk hverdag. Men med ganske små fifs, kan du få en slankere hverdag. Læs med her.

Lav sund mad til flere dage

Midt i madpakker, børnepasning og karriere kan det være svært at finde tid og overskud til den sunde madlavning. Når du får taget dig sammen til at gå i køkkenet for at mikse en sund og nærende ret sammen, så sørg for at lave en god, stor portion.

På den måde kan du smide det i fryseren og hurtigt tage det op på de ekstra travle dage, hvor tiden er knap. For at undgå at smide ovnen til og dermed bruge tid på rengøringen, kan du lægge en effektiv ovnmåtte i bunden af din ovn. Den tager madrester og lignende, der ellers ville sætte sig fast i ovnen.

Træk i løbetøjet fra morgenstunden

Det er vigtigt med motion både for dit psykiske og fysiske helbred. Selvom du bruger energi, har motion en unik evne til at fylde endnu mere på energitanken. Har du svært ved at komme afsted på dine løbeture, så forsøg at stille uret en halv time før og træk i løbetøjet, så snart du slår øjnene op.

På den måde kommer du afsted – for det er alligevel lidt pinligt at trække af det igen. Og når du først er i tøjet, er det lettere at hive dig selv op til løbeturen.

Undgå indkøb på tom mave

Du har sikkert stået sulten i slikafdelingen i supermarkedet og hevet ned af hylderne. Derfor er det en virkelig dårlig idé at købe ind på tom mave. Når du har maven fyldt, er det langt lettere at gå forbi slikhylderne og i stedet gå fokuseret efter grøntsagsafdelingen.

Tag trappen – også selvom du bor på 5. sal

’Så mange kalorier forbrænder jeg alligevel ikke ved at tage trappen’, tænker du måske. Men mange bække små gør som sagt en stor å. Og det gælder også motionsbækkene. Selvom du efter en lang og hård dag måske har lyst til at tage elevatoren op til 5. sal i den ejendom, du bor i, så væn i stedet dig selv til at tage trapperne – hver gang.

Det er gratis kalorieforbrænding, og hvis du finder flere ting i din hverdag, eksempelvis at stå op bag dit skrivebord i løbet af dagen, så bliver det hurtigt til mange tabte kalorier på en dag.

You Might Also Like