Hvornår må man spise fedt?

Vi har jo i mange år fået banket ind i vore hoveder fra barnsben af, at vi ikke skal spise for meget fedt, da det naturligvis er sundt og fedende. I helt gamle dage spiste man faktisk meget fedt, det blev endda smurt direkte på brødet. Men der findes jo fedt i de fleste madvarer, så det er meget svært helt at undgå fedt, især i julemåneden hvor mange stadig smører sig en fedtemad. Men i dagligdagen kommer vi mange gange tykt tandsmør på rundstykkerne, og der skal en tyk sovs til de fleste af vore måltider. Er det så helt i orden eller er det meget usundt? Det kommer simpelthen an på, hvilken slags fedt, vi taler om. Der findes nemlig både sunde samt usunde slags fedt. Du kan finde en god forklaring om sunde fedtstoffer her på siden altomkost.dk.

Hvad er mættede og umættede fedtsyrer?

Her får du svaret på forskellen mellem disse to type fedtstoffer, samt hvor de forefindes i vores mad. Fedtet i maden består af hele tre forskellige slags fedtsyrer. Mættede, enkeltumættede og flerumættede. En undergruppe til de umættede fedtsyrer er transfedtsyrer, som dannes ved hærdning af planteolier og desuden findes naturligt i fedt fra drøvtyggere. Betegnelserne mættede, umættede og transfedtsyrer er udtryk for fedtsyrernes kemiske opbygning. Fedtsyrerne findes i forskellige mængder i forskellige fødevarer. I nogle dominerer de mættede, i andre dominerer enten de enkeltumættede eller flerumættede fedtsyrer. Mættede fedtsyrer findes især i smør, Kærgården, Bakkedal, hårde margariner, friturefedt og visse plantefedtstoffer, fx kokosfedt og palmefedt (palmin). Mættede fedtsyrer øger risikoen for blodpropper og åreforkalkning. Det allervigtigste i kosten, når du har forhøjet kolesteroltal, er at nedsætte kostens indhold af mættet fedt, der først og fremmest findes i fedt fra kød og fede mejeriprodukter, herunder smør og hårde margariner. Madens indhold af kolesterol øger blodets kolesteroltal, men gør det i mindre grad end øget indtag af mættet fedt. Enkeltumættede eller monoumættede fedtsyrer findes i ret store mængder i alle fedtstoffer. Olivenolie og rapsolie har et særligt højt indhold. Flerumættede fedtsyrer kaldes også polyumættede fedtsyrer. Der findes to slags flerumættede fedtsyrer: n-6 og n-3 fedtsyrer eller som de også kaldes omega-6 og omega-3 fedtsyrer. Flerumættede fedtsyrer findes især i bløde margariner og i planteolier. Også fede fisk er rige på flerumættede fedtsyrer. N-6 fedtsyrerne er mest udbredt og findes i alle fedtstofferne, mens nogle af olierne, fx solsikke-, majs- og vindruekerneolie er fattige på n-3 fedtsyrer. Fede fisk og andre planteolier gode kilder til n-3 fedtsyrer. Det drejer sig om blandt andet raps-, soja- og valnøddeolie.

Så det er altså en slags jungle, man bevæger sig i, men jeg håber, du fremover læser din varedeklaration bedre, så du ved, hvilken slags fedtstoffer, du bruger i den mad.

Konklusion

Du skal altså spare på smør, margarine, fritureolie og plantefedt. De indeholder de mættede fedtsyrer, men du må gerne spise af de umættede fedtsyrer. Oliven- og rapsolie er gode alternativer at anvende. Omega fedtsyrerne er virkelig gode at spise, de findes især i de fede fisk, men de kan også købes som kosttilskud i kapselform.