Alt om slankemad

Opskrifter til enhver smag

Jeg ved ikke hvad jeg skulle have gjort uden opskrifter på nettet. Som tidligere studerende bosat på et kollegium var det tvivlsomt om jeg ville have overlevet. I bedste fald ville jeg se ud som man nu engang kommer til at se ud hvis man lever af junkfood dag ud og dag ind. Heldigvis har vi nettet.

Min far fortalte mig at da han flyttede hjemmefra fik han en rød boks med gennemsigtig låg, fyldt med opskrifter. Den prøvede han også at prakke mig på, men et blik på billederne af retterne var nok for mig.

Jeg er sikker på at opskrifterne var fine nok, men det er uendeligt mere indbydende at surfe rundt på nettet efter opskrifter. Der er billeder af mad der kan slå luften ud af dig og få dine tænder til at løbe i vand. Man bliver bare mere motiveret til en gang kokkerering af de billeder.

Jeg finder altid mine opskrifter på nettet

Et af mine yndlingssteder at finde opskrifter er Mad og Bolig. Ikke nok med at billederne er indbydende, man bliver også ført frem trin for trin. Det var en stor hjælp for mig i begyndelsen. Nu er jeg blevet noget mere erfaren, og er ikke bange for at give mig i kast med mere avancerede retter.

Italiensk mad er fantastisk mad. Italiensk mad er fantastisk mad når man er på budget, dog ikke den bedste slankemad (host, kulhydrater). Mad og Bolig har bl.a. lektioner i Italiensk madlavning. Trin for trin. Det kan gøres billigt, og det er som regel et hit hos vennerne.

Hjemmebagte brød, både rugbrød og hvidt brød, er der også super gode opskrifter på. Også en god ting for studerende på budget.

Som sagt er nettet en ren skattekiste af opskrifter. Det er bare om at surfe.

Jeg vil takke af med at ønske god fornøjelse med opskriftssurfingen. Vær ikke bange for at kaste jer ud i de lidt mere avancerede retter. Det er det hele værd. Og skulle det gå hel galt? Tjah, så har i vel bare en sjov historie til vennerne!

 

Skriv et svar