Alt om slankemad

Gode råd om en sund kost

Hvis du tilhører det absolutte mindretal, som er alt for tynde i forhold til gennemsnitsvægten, så får du nok ikke meget ud af at følge disse råd. Så skal du bare spise det, du har lyst til, og når du vil. Så kan du komme tilbage, når du også får problemer med vægten, som alle vi andre. Langt hovedparten af os i den vestlige verden har nemlig det luksusproblem, at vi har nem og billig adgang til alverdens mad og andre lækkerier, således vi generelt indtager for mange kalorier hver dag. Resultatet er, at vores gennemsnitlige vægt stiger år for år. Hvert år kan man se tendensen i statistikken, at andelen af overvægtige stiger støt. Problemet gennemstrømmer hele samfundet. Således får vi fedme problemer, hyppigere lægebesøg, flere operationer, flere sygedage og en tidligere pensionsalder. Kort sagt er det usundt for helbredet med en lavere levealder samt dyrt for samfundet. Så der er altså at vinde ved at spise sundt og holde en nogenlunde slank linje.

 

Vi ved jo godt, hvad der kræves

Der er skrevet mange bøger, artikler, blogs og TV-udsendelser om dette problem, så vi kender alle opskriften. Dyrk motion og spis mindre fedt. Spis mindre måltider. Hold igen med de søde sager. Fedt, sukker og alkohol er fjenden. Men det er jo nemmere sagt end gjort. En grundlæggende ændring i dine spisevaner er nok den bedste løsning. Kombiner dette med regelmæssig motion, og du er på rette vej. Det gælder om at have en sund forbrænding, således kiloene rasler af dig igen. Og det er meget sværere at dyrke motion, hvis du først er blevet for overvægtig, så er motivationen næsten svær at finde overhovedet. Så har man tendens til at opgive og kaste håndklædet i ringen.

 

Løsningen er en holdningsændring af dine vaner

Så en generel holdningsændring er nødvendig. Væn dig til at spise mindre og sundere måltider. Det er muligvis en smule dyrere at lave sundere mad, det er beklageligt men nødvendigt. Men hvis du spiser mindre portioner og dropper meget slik, sodavand og alkohol, så sparer du jo på budgettet på denne måde. Spring de mange små måltider over. Man kan nemt overleve med 3 daglige måltider. Så kan man spise nogle stykker frugt udenfor måltiderne, hvis spisetrangen melder sig. Husk at starte med at dyrke lidt motion fremover. Det er ofte nok at gå til svømning eller tage en daglig løbetur. Men mange har jo et stillesiddende job, så der får man jo aldrig rørt sig i løbet af dagen.

 

Morgenmaden

Drik noget frugtsaft og få nogle fibre fra havregryn eller grovbrød eller knækbrød.

 

Middagsmaden

Er du på jobbet kan du bestille en gang salat eller nogle stykker smørrebrød i kantinen. Men ofte er det billigst at tage en madpakke med hjemmefra. Medbring gerne et par stykker frugt i madpakken som dessert. Æbler, pærer eller banan er nemme at medbringe og håndtere.

Aftensmaden

Dette er ofte dagens største måltid. Prøv at anvende fedtfattigt kød og samtidig lave en sovs uden meget fedtstof, så er alt faktisk, som det plejer uden de store ændringer. Vælg ofte kylling eller kalkun.

Skriv et svar