Opskrifter

Svinekæber i hvidvin

Kommer der gæster på besøg, og orker du ikke spise oksemørbrad igen? Prøv svinekæber i hvidvin! Svinekæber er den perfekte hovedret, men kan også sagtens spises til hverdag. Læs med og se hvordan du gør her.

En mør svinekæbe kan der ikke sættes en finger på. Svinekæber smager super lækkert, og kan laves på en masse forskellige måder. Jeg har derfor fundet nogle forskellige opskrifter på svinekæber.  Jeg har fundet en opskrift på arla.dk, deres udgave er glaserede svinekæber, og du kan se opskriften her. Den sidste opskrift har jeg fundet på femina.dk, denne er på svinekæber i hvidvin og du kan se den herunder.

Det skal du bruge

  • 12 svinekæber
  • olie til stegning
  • 2 gulerødder i grove stykker
  • 3 persillerødder i grove stykker
  • 2 løg i både
  • 2 æbler i både
  • 5 fed hvidløg, knuste
  • 2 dl hvidvin
  • 6 dl hønsebouillon
  • 1 lille bundt timian
  • Salt og peber
  • 25 g koldt smør
  • Hakket persille
  • Groft brød (Kan erstattes med kartoffelmos)

Sådan gør du

Puds svinekæberne fri for hinder, eller få din slagter til det. Brun de afpudsede svinekæber i lidt olie i en varm, tykbundet gryde – gerne støbejern, evt. ad flere omgange, så alle bliver brunet ordentligt.

Tag de brunede svinekæber op, og sautér halvdelen af gulerod, persillerod, løg, æbler og hvidløg.

Kom de brunede svinekæber tilbage i gryden oven på urterne, og tilsæt hvidvin. Kog op, og tilsæt bouillon og timian bundet med lidt kødsnor. Sæt låg på, og lad dine svinekæber simre under låg i ca. 1 time.

Byt lidt rundt på svinekæberne undervejs, så alle får lige meget varme. Tjek, at kæberne er helt møre, tag dem op, og si saucen. Kassér grøntsagerne, og kom saucen i en ren gryde.

Lad den koge uden låg til den er lidt tykkere og smagfuld, ca. 10-15 minutter.

Tilsæt resten af grøntsagerne og kæberne, og lad det hele simre i 5-10 minutter.

Smag de færdige svinekæber til med salt, peber og koldt smør.

Servér svinekæber toppet med hakket persille, og groft brød eller kartoffelmos til.

Skriv et svar