Opskrifter

En lækker croissant

Croissant

En croissant er et bagværk med oprindelse i Frankrig. Croissanter spises lune til morgenmad eller frokost og fås i dag også med nougat eller chokolade. En croissant er lavet af butterdej. Buttedejen kan købes eller du kan lave den selv.

Discount croissant

Jeg husker som barn vi indimellem fik sådanne discount croissanter og jeg køber dem indimellem stadigvæk. Det er croissanter som er lynende hurtige at lave. Du tager dem ud af bøtten og indenfor 10 minutter er de færdigbagte. De bliver konsumeret meget hurtigt af både børn og voksne.

Bage croissant selv

Hvis man bager croissanten selv, kan man kontrollere fedt, salt og sukker indhold. Har du smagt grov croissant? Det smager helt fantastisk og det er meget sundere end en almindelig croissant. Den mætter lidt mere og fuldkorn er godt for fordøjelsen. Når du laver en fuldkornscroissant, kan du bruge en almindelig croissant opskrift. Du skal blot bytte lidt af melet ud med grahamsmel eller en anden grovere melsort. Jeg har fundet en grundopskrift på croissanter her:

  • 25 g gær
  • 1½ dl mælk
  • 150 g hvedemel
  • 150 g smør
  • 1½ dl mælk
  • cirka 300 g fint hvidt hvedemel
  • ½ tsk. salt
  • ½ tsk. sukker
  • 125 g køligt smør til at rulle i dejen
  • æg til pensling

Sådan gør du

Lun noget af mælken og rør gæren i. Pisk mel i og lad dejen stå mens resten laves. Lun resten af mælken og rør det sammen med mel, salt og sukker. Ælt dejen. Stil til hævning ca. 3 timer. Tag den ud, og rul den til en aflang plade på et melet bord. Skær smørret i meget tynde skiver, og læg det på den ene halvdel. Det må ikke være iskoldt, men heller ikke blødt. Fold dejen ind over. Rul den ud på tværs af folden til normal størrelse. Fold nu tre gange, og rul igen. Gør det 4 gange.  Rul den nu ret tyndt ud, og del den i to aflange stykker. Skær dem hver i 5-6 trekanter. Rul dem til et horn ved at starte fra den brede ende. Stil dem på en plade og vend det nedad, der hvor du har føjet dem sammen. Lad dem efterhæve i ½ time. Pensl med æg eller kaffe og bag dem på næst nederste rille i en 230° varm ovn i 15-20 minutter.

 

 

Billede: Pauline Mak

Skriv et svar