COOKIE- OG PRIVATLIVSPOLITIK
Alt om slankemad Opskrifter

Havregrød | 3 varianter

31. oktober 2015

Morgenmaden er og har altid været mit favorit måltid. Jeg holder af langsomt at vågne op med en god portion morgenmad og en varm kop te eller kaffe. På det seneste har jeg været helt vild med at lave variationer af havregrød toppet med frisk frugt eller bær.

Kedelig grød?

Tidligere syntes jeg, at havregrød bare var en kedelig masse, som ikke kunne stimulere mine smagsløg det mindste.  Jeg har dog senere erfaret, at havregrød slet ikke behøver være kedeligt og serveret med sukker og smør, da man selv kan variere grøden på utallige måde og få den til at passe præcis til ens egen smag.

Havregrøden udgør et godt morgenmåltid, da den indeholder mange kostfibre. Fibrene holder én mæt og tilfreds i timevis og holder blodsukkeret i ro.  Havregrød er altså både godt for sundheden, maven og pengepungen.

I dette indlæg har jeg foreslået nogle af mine havregrød-variationer, men jeg vil kraftigt anbefale at eksperimentere med toppings og krydderier for at finde den helt rigtige opskrift.

Basis havregrød

Jeg benytter altid denne basis-opskrift, når jeg starter med at lave min havregrød. Herefter tilsætter jeg yderligere ingredienser for at give grøden mere smag.

Ingredienser:

  • 1 dl havregryn
  • ca. 2 dl vand eller mælk
  • evt. salt

Grøden kan tilberedes i en gryde ved at koge den i 1-2 minutter. Som alternativ kan havregryn/vand blandingen varmes i mikrobølgeovnen ved fuld styrke i ca. 2 minutter. Man kan variere vand/mælk mængden alt efter, hvor tyk eller flydende man ønsker grøden.

Banan/peanutbutter 

  • 1 banan
  • 1 spsk. peanut/almondbutter
  • evt. 1 spsk. mandler, hasselnød, valnød m.m

Til denne version blandes blot en halv banan, som moses med en gaffel, til blandingen samt en spsk. peanutbutter i havregrødblandingen. Grøden toppes med den anden halvdel af bananen skåret i skiver og evt. hakkede nødder efter smag.

Æble/kanel

  • 1 æble
  • 2 tsk. kanel
  • evt. lidt honning
  • evt. rosiner

Bland kanel og flydende honning ind i havregrøden og top med friske æbletern. For at gøre grøden sødere kan der tilføres rosiner eller yderligere honning.

Blåbær/vanilje

  • 1 dl. blåbær
  • 1 tsk. vaniljepulver
  • evt. hakkede nødder

Rør havregrøden med vaniljepulver eller vaniljeessens og top med friske blåbær og evt. hakkede nødder efter smag.

Læs mere på bloggen

You Might Also Like